Var der mere sne, dengang far var dreng?
Det er efterhånden mere normalt, at vinteren er grøn frem for hvid.
Vinteren 2021/2022 startede med et brag, da en regulær snestorm lammede Nordjylland 1. december.
Sidenhen ramte endnu et større snevejr landet lillejuleaften og sørgede for, at omkring 80 procent af landet fik en hvid jul.
Samlet set endte det med 7,6 døgn med snedække i december. Dermed var det julemåneden, der blev denne sæsons mest vinterlige måned.
Både januar og februar endte nemlig med mildt, vådt og blæsende vintervejr, hvilket resulterede i under to døgn med snedække.
Vinteren som helhed ender med 8,5 døgn med snedække – noget under det normale.
Vinteren er blevet mere grøn
- Dengang far var dreng, var der mere sne om vinteren.
Sådan er der nok mange fædre, der har fortalt deres børn om vejret i gamle dage. Og der er noget om snakken.
I takt med at vintrene er blevet varmere, er nedbøren blevet mindre hvid. Det er de såkaldte klimanormaler et tydeligt bevis på.
En klimanormal beskriver, hvordan vejret har været over 30 år, og giver dermed et godt indblik i, hvordan klimaet har udviklet sig.
I den gamle klimanormal, gældende for perioden 1961-1990, havde vi i løbet af de tre vintermåneder 26,4 døgn med snedække – altså knap fire uger. I den nye klimanormal for perioden 1991-2020 er det antal faldet til under tre uger med sne, mere præcist 18,6 snedækkedøgn.
Dermed har vi mistet lidt over en uge med hvidt vinterlandskab i forhold til for 30 år siden.
Vi skal ikke langt tilbage for at finde det mest snefattige år i dansk vejrhistorie. Der er tale om 2020, der i samme ombæring også blev året med mindst frost.
Den hvide jul bliver mere sjælden
Med færre snedækkedøgn giver det alt andet lige færre muligheder for at bygge snemænd og ture ud til kælkebakken.
Derudover vil den hvide jul også blive mere sjælden. En landsdækkende hvid jul kræver, at mindst 90 procent af landet er dækket af sne.
Men med mindre sne får den landsdækkende hvide jul sværere vilkår i et fremtidigt klima.