Vejr

Frosten forsvinder fra den danske vinter

De danske vintre er blevet mildere, hvilket kan gøre en skøjtetur på søen eller gadekæret til noget, man gjorde i gamle dage.

Endnu en vinter er ved at finde sin afslutning.

De sidste måneder har der dog ikke været meget vinter.

Efter en kold og til tider snerig december, slog en mildning nemlig igennem lige inden nytår - og har nærmest holdt ved lige siden.

I lange perioder har januar og februar mindet mere om efterår end vinter med vådt, mildt og blæsende vejr.

De to efterårsagtige måneder har trukket middeltemperaturen for vinteren 2021/2022 op på omkring 3,5 grader. Det svarer til middeltemperaturen i marts og er 1,5 grader varmere end det normale for de tre vintermåneder.

Dermed har vi været vidne til endnu en mild vinter, hvor vi kun fire gange har være under 10 graders frost. Det skete i juledagene, hvor stille og klart vejr sammen med et udbredt snedække gav nogle kolde dage og nætter.

Lige netop vinteren er den sæson, hvor vi mærker mest til klimaforandringerne. Jo varmere klimaet bliver, jo mindre frost og sne oplever vi i løbet af de danske vintre.

Frosten forsvinder

Siden mildningen slog igennem ved nytårstid, er der kun blevet registreret 12,5 såkaldte frostdøgn. Et frostdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, kommer under frysepunktet.

Frostdøgn giver et meget godt overblik over, hvor meget frost der måles herhjemme, da det tager højde for, hvor udbredt det er.

Denne vinter er det blevet til 28,9 frostdøgn. Mest frost har der været i december, der faktisk blev koldere end normalt.

Sammenligner man med klimanormalen for perioden 1991-2020, har frosten i denne vintersæson dog været usædvanlig lav.

I en normal vinter kan vi forvente 42,7 frostdøgn. Og går vi endnu længere tilbage, tilbage til den gamle klimanormal for perioden 1961-1990, kunne man dengang forvente 53,2 frostdøgn i løbet af en vinter.

Som et eksempel på frostens tilbagegang kan vi se på frekvensen af kalenderår, hvor der er registreret mindst 20 graders frost.

I perioden 1961-1990 blev der registreret minus 20 grader hvert andet år. Over de seneste 30 år er der sket et markant fald. Nu kan vi forvente 20 graders frost hver femte år.

Faktisk skal vi ikke længere tilbage end til 2020 for at finde året med mindst frost siden målingernes begyndelse i 1874.

En anden måde at se på, hvor kold en vinter har været, er at se på antallet af isdøgn. Et isdøgn er et døgn, hvor temperaturen i løbet af døgnet, et eller andet sted i landet, på intet tidspunkt kommer over frysepunktet.

Denne vinter har vi blot haft to sølle isdøgn. Det er noget fra de normale 13 isdøgn, der kommer i løbet af de tre vintermåneder. Og går vi endnu længere tilbage, kom der i gennemsnit 19,2 isdøgn på en vinter.

Med færre isdøgn får is på søer og gadekær sværere vilkår i fremtiden. Derfor bliver skøjtebaner i fremtiden måske mere normale at gøre brug af.