Vejr

Endnu en vinter uden ret meget … vinter

Her på vinterens sidste dag må vi konstatere, at vinteren endnu engang blev både varm og våd.

Langt de fleste har nok den samme fornemmelse. At der i gamle dage var meget mere is og sne, når det var vinter.

Og der er noget om det. Derfor sætter TV 2 Vejret denne uge fokus på vinteren, der forsvandt.

Mandag er denne vinters sidste dag, og det står allerede klart nu, at vinteren har været usædvanlig varm og usædvanlig våd. Helt i tråd med den generelle udvikling.

I takt med at klimaet generelt bliver varmere, er varmere og vådere vintre også det, klimamodellerne viser, at vi må forvente.

Når det drejer sig om klimaet, arbejder man med de såkaldte klimanormaler, der angiver gennemsnittet for en række vejrfaktorer over 30 år.

Klima er populært sagt vejr set over lang tid, og 30 år er tilstrækkeligt til at udjævne de normale udsving.

Klimanormalerne er senest opgjort for perioden 1991 til 2020.

TV 2 Vejrets talknuser meteorolog Sebastian Pelt har kigget på tallene, og når man sammenholder de to klimanormaler med denne vinter, er resultaterne opsigtsvækkende.

Gennemsnitstemperaturen denne vinter har ligget på 3,5 grader, mens den de foregående 30 år har ligget på 2 grader, og de foregående 30 år igen har ligget helt nede på 0,5 grader.

I et land som Danmark, hvor vintertemperaturen ofte ligger nede omkring frysepunktet, har et udsving på tre grader en enorm effekt på vintervejret.

Hvis vi har plusgrader, falder nedbøren som regn, mens den falder som sne, hvis temperaturen er i minus.

I lande, hvor vinteren normalt byder på temperaturer langt under 0, vil der fortsat være frost og dermed sne og is, selvom temperaturen stiger nogle grader.

Men hvad så med sneen? Det er trods alt sne, der for langt de fleste er indbegrebet af rigtig vinter.

Her havde vi i gennemsnit næsten fire uger med snedække hen over 60’erne, 70’erne og 80’erne.

De efterfølgende 30 år faldt antallet af dage med snedække fra gennemsnitligt 26,4 til 18,6.

Denne vinter er vi nede på godt og vel en uge. Vinteren 2021-2022 har bare budt på 8,5 dage med snedække.

En anden markant ændring i forhold til vinternormalen er, at vi får mere nedbør i vintermånederne.

Det er også den udvikling, der gør, at vi ser flere problemer med oversvømmelser i vinterhalvåret.

I klimanormalen 1961-1990 var der 162 millimeters vinternedbør i gennemsnit. Dengang var vinteren en relativt tør årstid.

I den efterfølgende klimanormal var tallet imidlertid steget til 186,3 millimeter, og i denne vinter står vi til at ende på 238,4 millimeters nedbør.