Mange metoder til CO2-fangst lever ikke op til Paris-aftalen
De fleste af metoderne risikerer at bruge mere CO2, end de opsamler.
Tilbage i 2015 skrev de fleste af verdens nationer under på en meget vigtig klimaaftale. Den såkaldte Paris-aftale.
Aftalen forpligter landene til blandt andet at holde en temperaturstigning på under to grader i år 2100 i forhold til før industrialiseringen.
For at det mål kan opfyldes, kræver det nytænkning og alternative metoder. En af de metoder er at indfange CO2 fra atmosfæren, hvorefter det lagres i undergrunden.
Denne teknologi har en pendant, der går under navnet Carbon Capture and Utilization (CCU).
Her indsamler man også CO2, men i stedet for at lagre det, går metoden ud på at genbruge den indfangede CO2.
Genanvendt CO2 kan blandt andet bruges til at fremstille grøn brændstof til skibe eller fly, der som udgangspunkt ikke kan elektrificeres fuldt ud.
Men der er et problem.
Af de nuværende CCU-metoder er det kun ganske få af dem, som faktisk opfylder Parisaftalen. Det konkluderer et nyt studie, der netop er udgivet i tidsskriftet One Earth.
En af de grundlæggende udfordringer er, at processen kræver store mængder energi til at fange CO2 og derefter kombinere det med brint i produktionen af de grønne brændstoffer.
Kun få metoder opfylder målene
I studiet har forskerne gennemgået 74 CCU-metoder, som enten bruger fossil, atmosfærisk eller biogen CO2.
Når CO2 er biogen, kommer den fra affaldsforbrænding eller kraftvarmeværker. Når den er fossil, kommer den fra kulkraftværker. Og er CO2 atmosfærisk, er den hevet direkte ud af atmosfæren.
For at en metode stemmer overens med Parisaftalen, kræver det, at teknologien opfylder følgende to mål:
- Halverer CO2-udledningerne inden 2030
- Nul CO2-udledninger i 2050
Ud af de 74 metoder var det kun otte, der opfyldte 2030-målet, mens kun fire var i stand til at indfri 2050-målet.
Dermed er det kun ganske få CCU-teknologier, der rent faktisk opfylder kriterierne.
Stort energiforbrug skaber problemer
Når CO2 indfanges sker det typisk ved, at en skorsten udstyres med et filter, der som en slags støvsuger kan opfange CO2.
Røgen fra skorstenen føres igennem en række rør, hvor en særlig væske kan adskille CO2 fra røgen.
Men det er så her, at en af de helt store udfordringer dukker op. Det kræver nemlig en stor mængde energi for at holde denne støvsuger kørende.
Også den efterfølgende kemiske proces, hvor CO2'en skal bruges til at producere de grønne brændstoffer til skibe eller fly, har brug for meget strøm.
Og det er ikke nødvendigvis grøn strøm, der indgår i denne proces.
Grøn strøm er en mangelvare
Professor ved DTU Miljø, Thomas Højlund Christensen, forklarer til videnskab.dk, at der simpelthen mangler grøn overskudsstrøm til at producere de grønne brændstoffer.
- Når vi skal elektrificere en stor del af samfundet og samtidig skal bruge strøm til at lave brint, som er det store energikrævende element i CCU-processen, er der næppe grøn strøm nok med de nuværende udbygningsplaner, lyder det fra Thomas Højlund Christensen.
Derfor kan CCU-teknologierne ende med at gøre mere skade end gavn på klimaet.
Forskerne i studiet er da også ude at advare om at lade teknologien for CO2-genanvendelse blive til en sovepude, og at en generel reduktion af energiforbruget eller lagring af CO2 i undergrunden er at foretrække.