Kraftig bølge slog ruder ind på færge i Hamborg
En farlig situation opstod, da færgen på linje 68 mellem Teufelsbrück og Airbus blev ramt af høj sø i Elben.
Passagererne på en busfærge i Hamborg fik sig her til morgen klokken 9.30 en voldsom oplevelse, da færgens forrude pludselig blev slået ind under kraftig bølgegang. Det skriver Tag24.de.
Passagerne sad på sæderne på busfærgens overdæk, mens de meterhøje bølger løftede stævnen højt i vejret.
Da stævnen ramte ned igen, bragede en bølge ind gennem forruderne og direkte ind over de uforberedte passagerer.
Trods de manglende forruder kunne busfærgen selv sejle ind til kajen.
Alle færgens passagerer var ifølge Tag24.de, i stand til selv at gå land. Gennemblødte, men relativt uskadte.
En 32-årig mand måtte dog en tur på skadestuen med snitsår.
Bølgerne blev udløst af stormen Dudley, som kaldes Ylenia i Tyskland. Samme uvejr, som også ramte Danmark fra onsdag aften til torsdag morgen.
Ligesom det sydlige Danmark rammes Hamborg igen af et kraftigt stormvejr med mulige vindstød af op til orkanstyrke allerede igen fredag aften og nat.
En video delt på sociale medier viser hændelsen.
Her ses passagerer, der morer sig over den voldsomme bølgegang i havnen. Antageligt uden at vide, at bølgerne var kraftige nok til at slå ruderne ind.