Sådan påvirker vejret energipriserne
I sidste weekend ramte stormen Malik Danmark for fuld kraft. Og det kunne aflæses på energipriserne.
Om eftermiddagen lørdag 29. januar gik stormen Malik i land, og dermed blev Danmark for første gang i næsten to år ramt af en regulær storm.
Ud over at lukke broer og kaste rundt med ting satte Malik også for alvor gang i de danske vindmøller.
Faktisk drejede vindmøllerne så meget, at hele den danske strømproduktion i en kort periode udelukkende kom fra vedvarende energikilder.
Den megen blæst kunne med det samme aflæses på elpriserne, men ret hurtigt, efter stormen var løjet af, steg priserne igen.
Vind kan kortvarigt ændre på priserne
Dermed var det kun en kortvarig effekt, som stormen fik på energipriserne, der hovedsageligt er styret af de høje gaspriser.
- Øget vindproduktion kan i et begrænset omfang normalisere elpriserne, oplyser Anders Kring, der er leder af Intraday Power Trading ved Danske Commodities, i en mail til TV 2 VEJRET.
- Hvis Europa rammes af kraftig vind, kan vi se en effekt på elpriserne. Effekten er dog kortvarig. Priserne falder, mens stormen blæser, men det er et spørgsmål om timer, forklarer Anders Kring videre.
Det var netop tilfældet, da Malik fejede hen over landet i sidste weekend. Nedenstående graf viser det såkaldte spotmarkeds priser på strøm den seneste halvanden uge.
Her kan man se, at elpriserne faldt hen over weekenden som følge af den kraftige vind. Men allerede mandag var priserne tilbage på et højt niveau.
Det kan også blæse for meget
Ifølge Anders Kring er et af problemerne ved strøm, at det ikke kan lagres i store mængder. Derfor skal strømmen fra for eksempel vindmøller forbruges med det samme.
Dermed kan øget vind ikke afhjælpe det overordnede problem med mangel på naturgas, som har en medvirkende årsag til, at elpriserne er så høje, som de er.
Og faktisk kan det også blæse for meget.
Når vinden rammer omkring 25 meter i sekundet (stormstyrke), bliver vindmøllerne ofte slukket, da der er fare for, at turbinerne tager skade.
Nedlukningen af vindmøller skete også i perioder under Malik, da stormen for alvor tog til. Det kan blandt andet aflæses af elpriserne, som steg i løbet af dagen, i takt med at stormen blev kraftigere.
I de scenarier, hvor det blæser for meget, er det vigtigt at have andre produktionskilder. Det kan for eksempel være kraftvarmeværker, der hurtigt kan tage over, når vindmøllerne ikke kan producere strøm.
Prisstigningen var dog begrænset, da markedet var forberedt på dette scenarie.
Mangel på naturgas giver de høje elpriser
Europa er fortsat afhængig af gas til at producere strøm, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner.
2021 blev et tydeligt bevis på det. Ifølge DMI endte året med det laveste vindniveau i mindst 20 år.
Derfor er det gas, der i det store billede stadig sætter prisen for strøm i Europa.
Men på grund af en begrænset gasimport fra Rusland og en generelt faldende energiproduktion i Europa kan udbuddet ikke følge med - og dermed får vi høje energipriser.
Prisen på naturgas steg sidste år med 800 procent i Europa. Således lå prisen i starten af 2021 på omkring 19 euro for en megawatt-time og toppede på 182 i slutningen af året.
Prisudviklingen for gas og el kan ses i grafen herunder.
Vejr og vind spiller en vigtig rolle
Selvom elpriserne bliver dikteret af gaspriserne, har vejret alligevel en stor indflydelse på energipriserne. Udover gas og forbrug ændrer priserne sig også efter temperatur, nedbør og vind.
- Især kan kulde drive gaspriserne – og dermed elpriserne – op. Dermed kan mildere temperaturer i vintermånederne være med til at trække elpriserne ned, forklarer Anders Kring.
Januar endte i år med at blive den syvende varmeste siden 1874. Og kigger man i langtidsprognoserne, er der ikke meget vinter i sigte. Februar ser nemlig ud til at blive overvejende mild og blæsende, hvilket er godt for pengepungen.