Vejr

Nyt studie: Jorden står midt i sin sjette masseudryddelse

Hele økosystemer trues, når klimaet skifter, og dyrearter uddør, oplyser nyt studie.

Senest Jorden oplevede en masseuddøen var for 65 millioner år siden, hvor klimaet ændrede sig drastisk.

Dengang slog en asteroide ned i Mexico, og det fik fatale konsekvenser for det daværende liv på Jorden. Blandt andet forsvandt dinosaurerne i løbet af kort tid fra Jordens overflade.

Masseudryddelsen for 65 millioner år siden var den femte af sin slags i Jordens levetid, men ifølge et nyt studie står Jorden nu midt i sin sjette.

Når dyrearter uddør, kan det skabe en dominoeffekt, hvor naturen ikke kan følge med, lyder det i studiet, der blev publiceret i tidsskriftet Biological Reviews i sidste uge.

Konsekvenserne kan være, at økosystemer går til grunde, hvilket både kan medføre mangel på naturressourcer samt forværre klimabelastningen yderligere.

Omkring 10 procent af alle kendte dyrearter er uddøde

På grund af menneskeheden har Jorden de seneste fem århundreder været igennem store forandringer. Meget natur er blevet fjernet, for at mennesket har kunnet bygge byer og dyrke landbrug.

Og det har i sig selv kostet mange dyrearter livet.

Siden år 1500 har kloden mistet mellem 150.000 og 260.000 dyrearter, hvilket svarer til mellem 7,5 og 13 procent af de kendte arter, konkluderer studiet.

Især ses en hastig nedgang i antallet af hvirvelløse dyr, der tilsammen udgør omkring 95 procent af klodens dyrearter. Hvirvelløse dyr er blandt andet insekter, krabber, hummere, snegle, muslinger, blæksprutter, søstjerner og orme.

Under tidligere masseudryddelser har forskning vist, at cirka 75 procent af alle arter er forsvundet i en periode på omkring tre millioner år.

Med vores nuværende nedgang af dyrearter anslår forskere, at vi kan risikere at have mistet mindst en million dyrearter inden for få årtier. Og om få århundreder kan de 75 procent måske allerede være nået.

Mange dyrearter er nemlig truet på deres eksistens. Siden 1900 er der således forsvundet en femtedel af alle dyr på landjorden.

Konsekvenser for økosystemer

Når mange dyrearter på denne måde forsvinder, har det vidtrækkende konsekvenser.

Et andet studie - udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science - har således kortlagt, hvordan tabet af blandt andet pattedyr og fugle påvirker planters mulighed for at tilpasse sig et varmere klima.

Dyr kan nemlig sprede frø på flere måder. Enten ved at spise planternes frø og sprede dem som gødning eller ved at bære dem videre med næbbet eller pelsen.

Resultaterne fra studiet viser, at mange dyrespredte planter får sværere vilkår for at overleve i et fremtidigt klima.

- En af de vigtigste måder, som plantearter håndterer klimaændringer på, er ved at sprede sig til nye områder med passende klimaforhold, fortæller Jens-Christian Svenning, centerleder og professor ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

- Når vi mindsker plantearternes spredningsevne ved at udrydde de dyrearter, der er vigtige frøspredere, forværrer vi det store pres, der kommer fra de igangværende klimaændringer meget betydeligt.

Troperne er ifølge undersøgelsen særligt udsat, da de allerede har mistet mange dyrearter, der er vigtige frøspredere.

Hvis dyr som tapirer eller aber går til grunde i fremtiden, vil flere store træer miste vigtige spredere. Dermed kan skovene blive mindre tætte, og en mindre effektiv optagelse af CO2 vil finde sted.

Velfungerende økosystemer er et samspil mellem planter og dyr og skaber grobund for samfunds levevilkår over hele verdenen. Men hvis dyrene uddør, gør økosystemerne det samme.

Ifølge forskerne er det fundamentalt, at der bevares så meget vild natur som muligt.