Vejr

Så tæt på Solen kommer vi ikke igen i år

Med en afstand på godt 147 millioner kilometer er afstanden mellem Jorden og Solen i dag den korteste indtil samme tid i 2023.

Tirsdag morgen klokken 6.55 passerede Jorden punktet perihel i sin bane om Solen.

Perihel er græsk og betyder 'nær Solen'. Og det er netop det, Jorden er i dag.

Punktet markerer nemlig det sted i banen, hvor afstanden mellem Jorden og Solen er kortest.

Fænomenet opstår hvert år mellem 2. og 5. januar.

Om et halvt år er det så det omvendte, der sker. Her passerer Jorden punktet aphel, der markerer den længste afstand mellem Jorden og Solen. Det sker i år 4. juli klokken 7.11.

Årsagen er, at Jordens bane omkring Solen ikke er cirkelrund.

Turen omkring Solen er ellipseformet

Jordens middelafstand til Solen er omkring 150 millioner kilometer. I den astronomiske verden svarer det til 1 AE, hvilket står for astronomisk enhed.

Astronomiske enheder gør det nemt at sammenligne afstande i solsystemet. For eksempel ligger Merkur 0,39 AE fra Solen, mens Jupiter, der ligger noget længere ude, har en afstand på 5,2 AE.

Da Jordens tur rundt omkring Solen er en smule ellipseformet, giver det hen over året en lille variation i afstanden.

Typisk er afstanden i perihel på godt 0,98 AE, hvilket svarer til godt 147 millioner kilometer, når Jorden er tættest på Solen. Tilsvarende er afstanden i aphel knap 1,02 AE - omkring 152,5 millioner kilometer.

Vi modtager knap syv procent mere sollys, når Jorden er tættest på Solen. Godt nok er det ikke meget, men det betyder, at vores vintre kunne have været en smule koldere, end de rent faktisk er.

Til næste år vil Jorden igen være tættest på Solen 4. januar.

Vinterhalvåret er kortere end sommerhalvåret.

Og her gik nogen måske rundt og troede, at det var afstanden til Solen, som afgør, om det er sommer eller vinter.

Men det er det ikke.

Her er det nemlig hældningen af Jordens omdrejningsakse i forhold til Solen, der betyder noget.

Om vinteren hælder vores halvkugle væk fra Solen, mens vi hælder mod Solen om sommeren. Det betyder, at Solen står højt på himlen om sommeren og lavt om vinteren, hvilket giver årstidsvariationen.

En højtstående sol giver mere koncentrerede solstråler, som bedre varmer overfladen op. Omvendt vil en lavtstående sol få bredt sine stråler ud over et langt større areal, og så er opvarmningen mindre effektiv.

Til gengæld giver afstandsvariationen en forskel i længden på sommer- og vinterhalvåret.

Når vi er nærmest Solen, bevæger vi os nemlig hurtigere, og det betyder, at vinterhalvåret på den nordlige halvkugle er hurtigere 'overstået'.

Faktisk er vores vinterhalvår næsten fem dage kortere end sommerhalvåret. På den sydlige halvkugle er det lige omvendt.