Nytårsaften slog rekord som varmeste nogensinde - usædvanligt, skriver Tanev
Ifølge TV 2s vejrvært oplever vi fortiden varmere temperaturer, end vi normalt ville opleve på samme tid af året.
Vi har oplevet en ekstrem varm nytårsaften.
Faktisk har vi registreret den varmeste nytårsaften nogensinde i Danmark - og den varmeste 1. januar.
I dag kom temperaturerne i St. Jyndevad i Sønderjylland nemlig op på 11,4 grader. Det gør dermed dagen i dag til den varmeste 1. januar, der nogensinde er målt herhjemme.
Den gamle rekord for dagen i dag, var 10 graders varme den 1. januar 2007. Der er dog stadig et lille stykke vej op til den højeste temperatur målt i hele januar, som er 12,4 grader. Den blev målt den 10. januar 2005.
Kan registrere varmeste januar nat
Varmen bliver liggende over landet, og i nat kan vi derfor muligvis registrere den varmeste januar-nat herhjemme i næsten 150 år.
Kommer temperaturen ikke under 9,4 grader ved en af de danske vejrstationer, vil det slå rekord som den varmeste januar-nat registreret i Danmark. Den gamle varmerekord er på 9,3 og blev målt natten til den 10. januar 2007.
Varmen, som i disse dage strømmer ind over Danmark, er usædvanlig. Når temperaturen kan være så høj alene på en nat i januar, viser det, hvor ekstremt usædvanligt det er.
Man skal dog passe på med at sætte direkte lighedstegn mellem klimaforandringer og de høje temperaturer i disse dage.
Men når det samtidig ses, at der indenfor de seneste år, er registreret meget varme januar-dage, så er det en nærliggende tanke.