Vejr

Mørkeste morgen - forstå hvorfor det først er i dag, det vender

Det overrasker nok mange, da vintersolhverv var 21. december.

Der var nok mange, der synes, at tirsdag morgen var ekstra mørk, ikke mindst fordi det var overskyet i det meste af landet.

Men solen stod faktisk også senere op end noget andet tidspunkt på året - og hvorfor nu det?

For vintersolhverv var for en uge siden, 21. december, hvor dagslængden var kortest.

På billedet herover kan I se, at vi i dag, 28. december, har årets seneste solopgang. Vi havde tidligste solnedgang allerede 14. december.

Forklaringen på, at solopgang og solnedgang ikke følger hinanden, er, at tidspunktet for, hvornår solen står i syd, flyttes lidt hver dag.

På denne årstid flyttes døgnet cirka 30 sekunder frem hver dag, og det gør, at solen står senere op og går senere ned.

Herover kan I se variationen i, hvornår solen står højest henover året. Det varierer fra minus 14 til plus 17 minutter.

Tidsjævningen, altså hvornår solen står højest på dagen, skyldes, at jorden kredser om solen i en lidt elliptisk bane.

Ovenfor ses en kraftig fortegning af jordens bane om solen. Jordens hastighed omkring solen varierer, i forhold til om den er tæt på eller langt fra solen.

Hastighedsvariationen i omløbet giver et stort bidrag til forskydningen henover året. Jorden roterer med stort set samme hastighed hele tiden, men på grund af den varierende hastighed vender samme punkt på jorden ikke ind mod solen hele tiden.

Derudover hælder jordens rotationsakse i forhold til solen med cirka 23,5 grader, hvilket også bidrager væsentligt til at skubbe dagens placering.

Fra onsdag kan I nyde, at solen står lidt tidligere op, men I vil i begyndelsen næppe bemærke det.