Afstemning: Hvad er dit yndlingsvejr i december?
Der er ikke mange ting, der deler folk som vejret, men hvad synes du?
Det har gennem et stykke tid set ud til, at torsdag blev den næste "rigtigt" hvide dag i Danmark, men prognoserne begynder at pege i en lidt anden retning.
Og selvom de næste dage ser kolde ud, venter der lunere vejr, når vi når lidt længere hen.
For nogle mennesker er alt hvidt fra himlen godt nyt, mens andre ikke gider sne og ikke mindst den snerydning og de trafikale problemer, der følger med snevejr.
I Danmark er det heller ikke altid, at sneen falder som frostsne, der lægger sig som en smuk, hvid dyne over landskabet, men i stedet falder som slud og tøsne, der hurtigt sjapper fortove og cykelstier til.
Men hvad tænker du?
PS: På TV 2 Vejrets redaktion er der ikke noget at rafle om. Vi er 100 procent hurra for al slags vejr, men særligt glade for det hvide af slagsen.