Vejr

Efteråret endte blandt de varmeste nogensinde

Især nætterne har i efterårets løb været ekstraordinært varme.

Efteråret sluttede med vinter, idet et kuldefrembrud i den sidste uge af november sørgede for køligt efterårsvejr med blandt andet vinterhalvårets første sne, der dalede ned over Nordjylland natten til 26. november.

Sidenhen blev døren til vintersæsonen i den grad sparket på vid gab, da 1. december endte med en regulær snestorm.

Men inden kong Vinter meldte sin ankomst, blev vi vidne til et efterår, som endte usædvanligt mildt. Kortvarige indslag af køligere vejr var ikke nok til at ændre på det faktum, at efteråret 2021 slutter som det femtevarmeste, siden de landsdækkende målinger begyndte i 1874.

Derimod endte både antallet af solskinstimer og nedbørsmængderne omkring det normale.

Over en grad varmere

Middeltemperaturen for efterårets tre måneder er ifølge klimanormalen 1991-2020 på 9,5 grader.

Klimanormaler

Klimanormalen er et gennemsnit af en lang række faktorer inden for klimatologien beregnet over 30 år. Dermed kan man fastslå, hvilke måneder der er varmest, vådest, mest solrige og så videre.

Dermed kan man få et retvisende billede af, hvordan klimaet ændrer sig over en lang årrække. 

I Danmark begyndte man de landsdækkende målinger af vejr og vind i 1874. Siden da har vi haft fem forskellige klimanormaler:

1874-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990 og 1991-2020.

På det punkt endte efteråret 2021 med at blive markant varmere. Med en middeltemperatur på 10,6 grader endte september, oktober og november med at blive 1,1 grad varmere end det normale for denne periode.

Denne middeltemperatur er kun overgået fire gange før. Derfor stryger 2021 op i top-5 over de varmeste efterår i Danmark.

Især september trækker op i det samlede varmeregnskab, da måneden flere gange gav os sommerlig varme. Det resulterede blandt andet i, at vi i slutningen af september fik årets løvfaldssommer i hus med tre dage i træk, hvor temperaturen kom op på 20 grader.

Varme nætter

Generelt har det været mildt stort set hele vejen igennem efteråret. Og især nætterne har flere gange været ekstrem varme for årstiden.

Både september og oktober kunne prale med at få rekordvarme nætter. September endte faktisk med en af de højeste minimumtemperaturer nogensinde. Her nåede temperaturen på intet tidspunkt under 2,7 graders varme.

Nattefrosten kom mere eller mindre til tiden, kun fem dage senere end gennemsnitsdatoen for første nattefrost. Til gengæld skulle vi usædvanligt langt hen på efteråret, før termometret kunne vise mere end bare lidt let frost. Det skete natten til 22. november.

Så sent som natten til 19. november blev en rekord sat med den varmeste nat så sent på året. Novembernatten endte med en middeltemperatur på ekstreme 11,5 grader, hvilket lige så godt kunne have været en sommernat.

Det var springbrættet til et døgn, hvor middeltemperaturen endte på solide 11,3 grader, eller det samme som en dag i den sidste halvdel af maj.

Nedbøren blev ulige fordelt

For nedbørsmængderne er det især oktober, der trækker op i regnskabet. Her kom der næsten 100 millimeter nedbør, som især kom i to perioder.

Oktober indledte således med en sjaskvåd weekend, hvor man flere steder allerede havde fået en halv måneds regn efter den første dag.

Sidenhen kom en våd periode i løbet af efterårsferien, hvor der igen blev sendt store mængder regn ind over Danmark.

Men da især november blev noget mere tør end normalt, så ender efteråret som helhed med at få den mængde nedbør, der plejer at komme i efteråret, ifølge klimanormalen 1991-2020.

Solen skinnede som normalt

Antallet af solskinstimer afveg heller ikke særligt meget. Omkring 20 timers mindre solskin endte de tre efterårsmåneder med.

Det kan især tilskrives en november, der i perioder ikke levnede mange chancer til solen. Men også september endte med færre solskinstimer end forventeligt.

Derimod fik oktober det normale antal solstråler, og derfor ender efteråret mørkere end normalt.