Vejr

Søndagen byder på en del plads til solen - men her kommer regnen

En koldfront er natten til søndag trukket ned over landet, og nu står den på encifrede temperaturer hele dagen.

Søndag er der endelig mulighed for at få solen at se igen.

Efter mange dage med for det meste overskyet vejr, så byder dagen i dag nemlig på til tider godt vejr med plads til solen.

Men der er ikke alle, der vil være lige heldige.

Et bånd af byger og skyer trækker ned over landet fra nord, og det kan gå hen og skygge for solen i længere perioder.

Blandet formiddag med enkelte byger

Formiddagen byder på lidt af hvert hen over landet med pæn plads til solen mod sydøst, mens man mod nord og vest døjer med skyer og byger.

Bygerne er dog forholdsvis små, så det er ikke de store regnmængder, der er på programmet.

Temperaturerne kommer op på mellem 6 og 8 grader, og det bliver varmest mod sydøst.

Hen ad formiddagen kan det fortsat blæse en del, især på Bornholm.

Færre byger i eftermiddag og opklaring fra nord

Vejrmæssigt minder eftermiddagen meget om formiddagen - dog er fordelingen af skyer og byger vendt på hovedet.

Denne gang er det mod nord, at der er bedst plads til solen, da linjen af skyer og byger er trukket mod syd og har givet anledning til en flot opklaring.

I eftermiddag er det mod syd, at man skal døje med skyerne.

Heldigvis er bygeaktiviteten stødt faldende i løbet af dagen, så ud på eftermiddagen er der kun en lille risiko for at blive ramt af en regnbyge.

Den kolde luft, der bliver hevet ned over landet fra nord, sørger for at temperaturene igen ligger på mellem 6 og 8 grader ligesom i formiddags.

Det i sig selv er ikke køligt for november, og faktisk er det helt normalt, da den gennemsnitlige daglige maksimumtemperatur for november kun er 7,6 grader.

Hent TV 2 VEJRETs app

TV 2 VEJRETs app giver dig konstant et opdateret overblik. Du kan hente den her. Linket virker både til android og iPhone.

HENT APP'EN HER