Vejr

Se billederne: Bævermåne gav den længste delvise måneformørkelse i næsten 600 år

Tæt på 100 procent af Månen var dækket af Jordens skygge.

Et helt særligt himmelfænomen udspandt sig fredag morgen og formiddag, dansk tid.

I 3 timer, 28 minutter og 23 sekunder var Månen nemlig delvist dækket af Jordens skygge og gav dermed en såkaldt blodmåne verdenen over.

Da Månen var mest dækket, befandt op imod 97,4 procent af måneskiven sig i Jordens skygge.

Medtages Jordens halvskygge varede hele formørkelsen lidt mere end 6 timer. Det gør den delvise måneformørkelse til den længst varende siden 18. februar 1440 - præcis 580 år.

I Danmark skete måneformørkelsen som bekendt i morgentimerne, hvor både lys og skyer hurtigt fik bugt med måneformørkelsen. Andre steder på kloden fik man sig et flot syn natten til fredag.

Sådan så det ud, da bævermånen blev rød

En måneformørkelse kan kun ske, når Månen er fuldt oplyst af Solen, hvilket netop er tilfældet i disse dage. Og når en fuldmåne indtræffer i november, kaldes den for en bævermåne.

Navnet kommer sig af, at november er den måned, hvor bæverne forbereder sig til vinteren.

Derfor var det en delvis blodrød bævermåne, som dukkede op på himlen over New York City i USA natten til fredag, lokal tid.

De gunstigste forhold for den delvise blodmåne var i Nord- og Sydamerika, Stillehavet, Australien, New Zealand og dele af Asien.

Herunder er det et billede fra Japan, hvor måneformørkelsen blev observeret over Gifu-slottet.

Et andet sted i USA, hvor måneformørkelsen blev fanget på kameralinsen, var i den amerikanske hovedstad Washington D.C.

Her blev månen taget i at balancere på toppen af det 169 meter høje Washington Monument.

På den anden side af Jorden i Australien kunne en flot blodmåne også spottes. Herunder ses den røde måne danse over Story Bridge i Brisbane, der ligger på den australske østkyst.

Sådan opstår en delvis måneformørkelse

Jorden har en kegleformet skygge, der strækker sig cirka en million kilometer bag sig. Hele den kegleformede skygge kaldes for umbraen.

Da Månen befinder sig omkring 384.400 kilometer fra Jorden, sker det, at Månen kan bevæge sig ind i Jordens skyggefulde mørke.

For at der kan opstå en måneformørkelse kræver det, at der er fuldmåne, og at Solen, Jorden og Månen ligger på lige linje.

Forløbet af en måneformørkelse er vist i animationen herunder.

Tre forskellige måneformørkelser

Der findes tre forskellige måneformørkelser: Total måneformørkelse, delvis måneformørkelse og penumbra måneformørkelse.

Ved den totale måneformørkelse befinder hele Månen sig i Jordens skygge. Det er ved de totale måneformørkelser, at Månen bliver blodrød. Det gør den fordi, at Jordens atmosfære afbøjer sollyset.

Dermed kan det røde og orange lys trænge ind i umbraen og give Månen det rødlige skær. Da næsten 100 procent af måneskiven var i umbraen under fredagens delvise måneformørkelse blev resultatet nogle steder en rødlig Måne.

Sædvanligvis sker der det under en delvis måneformørkelse, at det kun er en del af Månen, som rammer umbraen. Her vil det se ud som om, at der er blevet bidt en luns af fuldmånen.

Det var blandt andet tilfældet i Caracas i Venezuela, hvor nedenstående billede er fra.

Den sidste måneformørkelse er penumbra måneformørkelse, hvor Månen befinder sig i Jordens halvskygge, også kaldet for penumbraen. Her vil Månen blot se lidt mørkere ud end normalt.

I Danmark vil den næste måneformørkelse opstå 16. maj 2022. Til den tid vil man kunne opleve en total måneformørkelse.