Vejr

Sådan kan fremtidens vintre i Danmark blive

Det er især i vintermånederne, at temperaturen i Danmark er steget.

Den globale temperatur er stigende, og det mærker vi også i Danmark.

Alene i løbet af de seneste 30 år er gennemsnitstemperaturen i Danmark steget 1,1 grader fra 7,7 grader til 8,8 grader.

Klimaændringerne i Danmark - frem mod 2100

Det danske klima bliver varmere og vådere. I løbet af dette århundrede kan følgende forventes, såfremt udledningen af drivhusgasser ikke reduceres:
 

  • Årlig middeltemperatur stiger med 3,4 grader
  • Stigning i årsnedbør - primært om vinteren
  • Størstedelen af nedbøren i vintermånederne vil falde som regn
  • Skybrudshændelserne vil forekomme mere hyppigt og være mere voldsomme i sommerhalvåret
  • Perioder med tørke samt varme- og hedebølger vil også komme med kortere mellemrum, og vare i længere tid
  • Vandstanden i havene omkring Danmark stiger
  • Det giver en øget risiko for stormflod

Kilde: DMI's Klimaatlas

Temperaturstigningen har især fundet sted i vintermånederne, der er blevet op til 1,6 grader varmere i løbet af de seneste tre årtier.

Samlet set er 17 ud af de 20 varmeste kalenderår i Danmark at finde siden 1989, og syv af de ti varmeste kalenderår er indtruffet siden 2006.

Fortsættes udledningen af drivhusgasser med den nuværende hastighed, forventes årstemperaturen i Danmark at stige yderligere mellem 2,9 og 4,3 grader inden slutningen af dette århundrede, med 3,4 grader som den mest sandsynlige værdi.

Det viser data fra DMI's klimaatlas, der for en dels vedkommende bygger på data fra FN's klimapanel, IPCC.

Vintrene bliver varmere og vådere

I løbet af de seneste 30 år er vintrene i Danmark blevet 1,5 grader varmere, idet gennemsnitstemperaturen for en kalendervinter er steget fra 0,5 grader til 2,0 grader.

Den måned på hele året, der har oplevet den største temperaturstigning, er da også en vintermåned - nemlig januar. Her er temperaturen steget 1,6 grader fra 0,0 til 1,6 grader i løbet af de seneste 30 år.

I takt med, at temperaturerne om vinteren er stigende, vil antallet af dage, hvor der registreres frost, også være for nedadgående. I gennemsnit for de seneste 30 år, har vi i gennemsnit 42,5 frostdøgn i løbet af en kalendervinter.

Det er en tilbagegang på lige knap 11 døgn i forhold til normalperioden fra 1961 til 1990, der indtil i år blev brugt som reference-normal.

Det samme gælder antallet af såkaldte isdøgn, der er døgn, hvor temperaturen forbliver under frysepunktet hele døgnet. Her ses også en markant tilbagegang i løbet af de seneste tre årtier fra 20 til 13 døgn.

I takt med at klimaet i Danmark er blevet varmere, er den gennemsnitlige nedbørmængde på årsbasis i Danmark også stigende.

Gennem de seneste 30 år er årsnedbøren i Danmark steget med 47 millimeter. En stor del af den observerede nedbørstigning i Danmark er indtil videre koncentreret i vintermånederne, der er blevet 15 procent vådere i henhold til den nye klimanormal.

Den vådeste vinter, der er målt herhjemme, fik vi i 2006/07, hvor der faldt 319 millimeter på landsplan. Den næstvådeste vinter er blot to år gammel, hvor der i løbet af de tre vintermåneder faldt 280,5 millimeter.

Otte ud af de ti vådeste vintre er indtruffet i løbet af de seneste 30 år.

De klimamodeller, der giver et bud på fremtidens vejr i Danmark, viser, at nedbørsmængderne fortsætter med at stige i løbet af dette århundrede - og navnlig i vintermånederne.

.. og med mindre sne

Selvom vintrene er blevet vådere, så har de stigende temperaturer medført, at en større andel af nedbøren i vintermånederne falder som regn i stedet for sne.

Det ses helt konkret på antal døgn med snedække, der også er faldende. I gennemsnit er der nu knap otte døgn mindre med snedække - tallet repræsenterer forholdene på landsplan - i forhold til den ældre klimanormal.

Det er ikke sådan, at der ikke kan - eller vil - komme sne i fremtidens vintre, men sandsynligheden for sne og varigheden af et snedække må forventes at falde med årene.

Vinteren 2019/20 slog alle rekorder

Vi skal blot to år tilbage for at finde vinteren, der på det nærmeste slog alle tænkelige varmerelaterede rekorder.

Vinteren blev den varmeste, der nogensinde er målt i Danmark med en middeltemperatur på 5,0 grader.

Derudover blev den laveste temperatur - på noget tidspunkt i vinteren - kun minus 6,8 grader, hvilket aldrig før er målt så højt.

For første gang, siden målingerne startede herhjemme, blev der end ikke registreret ét lokalt isdøgn, hvor temperaturen forblev under frysepunktet hele dagen, ligesom antallet af frostdøgn blev rekordlavt.

Sidst, men ikke mindst, fik vi også rekordfå døgn med snedække på landsplan. Blot sølle 0,3 døgn blev det til i løbet af hele vinteren.

Hvis klimamodellerne får ret, så vil temperaturen inden udgangen af dette århundrede være steget op til 3,4 grader i Danmark. Det svarer nogenlunde til den temperatur, der blev målt i rekordvinteren for to år siden. Med andre ord er det ikke utænkeligt, at en sådan vinter vil blive en 'normal' vinter i fremtidens varmere klima.

På samme måde bliver fremtidens 'kolde' vintre mindre kolde, mens de varme vintre bliver endnu varmere.