Hvor meget vil COP26 ændre på klimakrisen?
Mange positive nyheder er kommet ud, men hvor stor en betydning vil det have?
COP26 i Glasgow er snart færdig, så klimaeksperter kan begynde at beregne, hvor meget diverse udmeldinger vil bidrage til at reducere temperaturen frem mod år 2100.
Der forhandles stadig om den præcise ordlyd af aftalen, men fredag er det ikke forventet, at der kommer nogen store nye udmeldinger.
Kigger vi på billedet herover, så ses udledninger af CO2 siden 1958 sammen med udvalgte COP-møder. Indtil nu ville man kunne argumentere for, at der ikke er tegn på, at politiske aftaler til COP-møder har haft nogen effekt på udledningen af CO2 og andre klimagasser.
Der vil dog også være argumenter for, at kurven måske havde været endnu stejlere, hvis ikke der var politiske aftaler som fastsatte reduktioner i udledningen af klimagasser.
Coronakrisen gav et lille dyk i udledningerne i 2020, men det ser ud til, at 2021 rammer niveauet fra før pandemien.
10 års udledninger tilbage for at nå Paris-mål
Skal vi holde os under 1,5 grader, som er Paris-aftalens mål, så kan vi højest blive ved med at udlede på nuværende niveau i 10 år.
For at have en chance for at blive under 1,5 grader i år 2100, skal vi reducere markant hver år frem mod 2030. Det er reduktioner i en størrelse af 7 procent per år, der skal til - et niveau som næsten ingen lande opfylder efter 2021.
Så vurderingen fra førende klimaeksperter er, at 1,5 graders-målet ser svært ud, måske endda helt dødt efter Glasgow.
Fiasko eller succes?
Er COP26 så en fiasko? Det afhænger af, hvem man spørger, og selvfølgelig også af den præcise aftaletekst.
Kommer man for eksempel i mål med de 100 milliarder dollar i støtte hvert år til de nationer, der bliver hårdest ramt af klimaforandringer, vil det være et positivt skridt. Det er faktisk et løfte, de rige lande gav helt tilbage ved COP 15 i København.
Skal vi kigge nærmere på de positive tiltag, der er kommet fra COP26, så er aftalen om at knap 100 lande har aftalt en 30 procents reduktion af metan frem mod 2030 en positiv nyhed.
Især fordi den er konkret og bindende og ret realistisk at implementere, da der i dag er meget udslip ved produktion af olie og gas, som vil kunne lukkes. I dag er det muligt at se metanudslip fra rummet, og det er med til at kunne finde syndere rundt omkring i verden.
En anden signifikant aftale er, at op mod 80 lande nu lover at stoppe skovrydning senest i 2030. Det er afgørende, at man får stoppet al rydning af skov, og at man i mange lande genetablerer skov for at suge CO2 ud at atmosfæren.
Hvor stor bliver opvarmningen frem mod år 2100
Inden Paris-aftalen i 2015 var verden på vej mod en opvarmning på mere end 3 grader i år 2100. Frem mod COP 26 har alverdens lande dog skruet op for ambitionerne.
Herover ses det britiske klimamedie Carbon Briefs udlægning af den mest sandsynlige temperatur i år 2100.
Det er den gule søjle, man skal kigge på. Den viser en opvarmning på 2,3 grader i år 2100 med de nuværende aftaler frem mod 2030.
Det er meget langt fra de 1,5 grader, men trods alt tættere på 2 grader end vi nogensinde har været.
De blå søjler repræsenterer meget luftige løfter givet frem mod år 2050. Her ved mange af de 200 lande ikke, hvordan de skal nå hen, så de løfter skal tages varsomt.
Med de nye løfter, der er givet siden 2020 og frem mod og under COP 26, har verden fået barberet 0,3 grader af temperaturen.
Det hjælper absolut, men betyder stadig, at der venter meget store konsekvenser for verden frem mod år 2100.
Mange af de konsekvenser, der er beskrevet i artiklen herunder, vil dermed stadig indtræffe. 2,4 grader er nemlig stadig en fordobling af temperaturstigningen frem til i dag.