Et mindre CO2-udslip under coronakrisen har haft en overraskende indvirkning på atmosfæren
Nye resultater fra NASA indikerer, at der skal permanente løsninger til.
For omkring halvandet år siden blev en stor del af aktiviteten i verdenssamfundet lukket ned på grund af den velkendte coronavirus.
I en periode blev fly holdende på jorden, fabrikker måtte lukke ned og gaderne var tomme for biler.
I løbet af få uger fik den store globale nedlukning en markant effekt på den menneskelige udledning af drivhusgasser. Tal fra NASA viser, at CO2-udledningen i 2020 faldt med 5,4 procent.
Med den mindre udledning blev der for en stund skabt lidt klimaoptimisme, men allerede i slutningen af 2020 var udledningen næsten tilbage på det samme niveau som før coronakrisens indtog.
På trods af at udledningen af drivhusgasser i 2020 var mindre end normalt, så fortsatte mængden af blandt andet CO2 i atmosfæren overraskende nok at vokse med samme hastighed som de foregående år.
Det viser en ny undersøgelse fra NASA, der er baseret på satellitdata fra NASA og andre internationale rumagenturer.
Naturlige processer har formentlig spillet en rolle
At CO2-mængden på den måde har kunnet fortsætte sin stigning i atmosfæren har overrasket forskerne, der står bag undersøgelsen.
- Under tidligere socioøkonomiske forstyrrelser, som oliemanglen i 1973, kunne man med det samme se en ændring i væksten for CO2 (i atmosfæren, red.), fortæller David Schimel til NASA, medforfatter af undersøgelsen.
- Vi forventede alle at se det denne gang også, forklarer han videre.
Men det er som bekendt ikke sket, hvilket der kan være flere årsager til.
En af dem, som bliver nævnt, er at naturlige processer har kunnet bibeholde den samme vækstrate af atmosfærens CO2.
Derudover optog oceanerne ikke den samme mængde CO2 som de senere år. Normalt fungerer oceanerne som et stort lager for CO2, men på grund af den kraftige reduktion af CO2-udledningen har oceanerne som en slags reaktion ikke kunnet optage nær så meget, og dermed er der blevet frigivet mere CO2 til atmosfæren.
Samme resultater for metan
Andre klimagasser er også blevet undersøgt, herunder metan, der molekyle for molekyle er mere effektiv end CO2 til at holde på varmen.
Her er det mere usikkert, hvor meget udledningen af metan ændrede sig i 2020, men antageligt har det været med et fald på omkring 10 procent.
Men som tilfældet var med CO2, blev atmosfærens koncentration af metan ikke mindre.
Tværtimod voksede metan-mængden i atmosfæren sidste år med 0,3 procent. Det er den hurtigste vokserate over det seneste årti.
Permanent reduktion af klimagasser er vejen frem
At udledningen af drivhusgasser hurtigt vendte tilbage til normalen skyldes ifølge studiet, at mange virksomheder var nødsaget til, af økonomiske grunde, at genetablere deres energiforbrug for at holde produktionen kørende.
Derfor tyder meget på, at en reduktionen af blandt andet industriens aktivitet og produktion på kort sigt ikke er vejen frem i målet om at reducere udledningen af klimagasser.
På den lange bane kræver det derimod ifølge undersøgelsen, at CO2-udledningen permanent holdes på et lavt niveau, før det vil få en afgørende indvirkning på indholdet af klimagasser i atmosfæren. Her er vejen frem den grønne omstilling.
Og det er netop det, der bliver lagt planer for ved COP26 i Glasgow. Her er målet, at så mange lande som muligt bliver klimaneutrale indenfor nærmeste fremtid, så Parisaftalen kan komme i mål.