Havene stiger omkring Danmark – det kan give hyppigere stormfloder
Stigende vandstand giver i sig selv øget risiko for stormfloder.
Det globale klima er under forandring, og i fremtidens klima vil vi opleve, at stormfloder kan true vores kyster og lavtliggende områder med stigende frekvens.
Den stigende opvarmning af vores klode - herunder verdenshavene - får vandstanden til at stige. Det skyldes dels, at vand udvider sig, når det bliver varmere, men også, at der finder afsmeltning af indlandsis og gletsjere sted.
Det påvirker verdenshavene, og derfor også farvandene omkring Danmark.
Havene omkring Danmark er i gennemsnit steget omkring to millimeter om året gennem de sidste mange år - det svarer til to centimeter for hvert årti.
Vandstandsstigningerne langs kysterne omkring Danmark vil dog ikke være ensartede, da en del af Danmark fortsat hæver sig efter seneste istid - en såkaldt isostatisk landhævning.
Landjorden blev presset ned under den kolossale vægt fra isen, og er den dag i dag fortsat i gang med at hæve sig som en fjeder.
Den sydvestlige del af Jylland hæver sig med 0,1 til 0,4 millimeter om året, mens landjorden hæver sig lidt over to millimeter årligt i den nordlige del af Jylland.
Den samlede observerbare vandstandsstigning vil derfor være forskellen mellem vandstandsstigningen i havene omkring Danmark, og landhævningen i de forskellige egne af landet – et slags kapløb mellem stigende vandstand og hævning af landjorden.
Derfor vil stigningen i vandstand i praksis blive mindst i den nordlige del af Jylland, mens de største stigninger vil opleves i den sydlige del af Jylland og på dele af Fyn. Det skyldes, som nævnt ovenfor, at vandstanden stiger hurtigere end landjorden hæver sig i denne del af landet.
Stigende vandstand giver højere stormflods-risiko
Selvom der ikke umiddelbart er udsigt til flere storme, der kan give stormflod, vil en stormflod, der i dag ikke skaber (store) problemer, kunne gøre det, når vandstanden er steget.
I henhold til data fra DMI’s klimaatlas, så ventes vandstanden i de danske farvande at stige med op til 40-50 centimeter indtil slutningen af dette århundrede. Der er naturligvis stor usikkerhed forbundet med dette niveau, og det afhænger også af, hvilke klimascenarier man kigger på.
Hvis vi antager, at den gennemsnitlige vandstand i havene omkring Danmark stiger 40 centimeter, så skal der ikke meget til, før en yderligere vandstandsstigning, som følge af kraftig blæst, kan få vandstanden til at stige til et kritisk niveau.
Hvis en stormflod i dag giver en vandstandsstigning på halvanden meter, så vil den samme stormflod i slutningen af dette århundrede bringe vandstanden op på et niveau på 1,9 meter (i forhold til nutidens vandstand), når man tager den generelle vandstandsstigning på 40 centimeter med i betragtningen.
Dette sker altså selvom de storme, der fremkalder stormfloder, ikke nødvendigvis bliver kraftigere.
Man kan forestille sig, at man sænker sig ned i et badekar, der får vandet til at stige i karret. Vandet stiger, men det løber ikke over. Fylder man derimod mere vand i badekarret inden man sænker sig ned, så vil den samlede vandstand i karret stige yderligere – og på et tidspunkt vil det løbe over.
Derfor vil hyppigheden og skadesomfanget ved stormfloder være stigende i løbet af dette århundrede – også selvom stormene ikke behøver at blive stærkere.
Ekstreme hændelser bliver mere ekstreme
På samme måde som ”harmløse” stormfloder kan blive mere alvorlige, så vil de i forvejen ekstreme stormfloder bliver endnu mere ekstreme.
Man taler tit om såkaldte returperioder, der statistisk beskriver, hvor tit en given hændelse kan forventes at finde sted.
En 20-års-hændelse er en vandstandshændelse, der statistisk set indtræffer hvert 20. år. Når vandstanden i fremtiden stiger, vil nutidens 20-års-hændelser blive mere almindelige, og kan blive til hændelser, der indtræffer med kortere mellemrum – for eksempel 10-års-hændelser.
På samme måde vil nutidens 100-års-hændelser blive mere almindelige i fremtiden, mens fremtidens 100-års-hændelser i dagens Danmark forekommer meget sjældent.
Udfordringerne med stigende vandstand kræver blandt andet, at kystbeskyttelsen i Danmark optimeres i forhold til de forventede vandstandsstigninger. Det kan både ske i form af højere og forstærkede diger, og fornyede krav til placeringen af særlig vigtig infrastruktur, hvis det i forvejen er i nærheden af kyststrækninger.
Vi bor tættere ved vandet
En vigtig faktor, der i høj grad også spiller ind på konsekvenserne ved stormfloder, er det faktum, at mange flere danskere i dag bor kystnært, end tilfældet var det tilbage i tiden.
Med boliger, parkeringskældre og erhvervsbygninger meget tæt på vandet, er de potentielle omkostninger ved oversvømmelser fra havet langt større end for blot få årtier siden.
Mange af disse områder skal sikres yderligere i fremtiden, så risikoen for problemer ved stormflod reduceres.