Vejr

Grøntsager på hylder skal skabe mere plads til skov

Med indendørs dyrkning på hylder og kunstlys kan landsbrugsarealerne skæres drastisk ned.

Normalt betyder vejret stort set alt for en landmand. Men det kan være ved at ændre sig.

Hos firmaet Nordic Harvest i Taastrup betyder vejret nemlig ingenting.

Virksomheden er stiftet af Anders Riemann, der efter en mangeårig karriere som økonom blev så frustreret over håndteringen af klimaudfordringerne, at han besluttede sig for selv at gøre en indsats.

- Vi kan sikre, at vi bruger så lidt landmasse som muligt til at producere så stort output fødevarer som muligt, sådan at vi kan få omdannet landbrusarealer, til hvad de var oprindeligt - nemlig skove, siger Anders Riemann.

Ved at bruge såkaldt vertical farming er det muligt at dyrke grøntsager uden hverken jord eller sollys.

I Taastrup står planterne på ti meter høje reoler i 14 etager, men det kunne sagtens have været højere.

- Hvis vi selv havde bygget hallen, havde vi lavet det i 20 meters højde i stedet, lyder det fra Anders Riemann.

Fotosyntese i en lagerhal

Grøntsagerne har rødderne nede i vand, der tilsættes de nødvendige næringsstoffer, mens det livgivende lys kommer fra LED-dioder.

Strømmen til LED-dioderne kommer fra vindmøller.

- Det er på grund af LED-dioden, at det overhovedet er blevet en forretning at kunne lave vertikale landbrug. Det kunne man ikke dengang, hvor vi bare havde glødepærerne, forklarer Anders Riemann.

Det sidste vigtige element i fotosyntesen, CO2, tilsættes luften, der i hallen har et indhold på cirka det dobbelte af atmosfæren udenfor.

CO2’en er et renset restprodukt fra industrien. Der er tale om fossil CO2, der ellers ville være røget direkte ud i atmosfæren.

Teknologien er stadig i sin vorden, og derfor koncentrerer virksomheden sig i første omgang om salat, kål og krydderurter.

Der arbejdes dog på at tilpasse flere og flere grøntsager til dyrkningsformen.

- Lige nu ser vi, at der kommer flere og flere af de her ekstreme vejrfænomener, og det gør, at det vil være oftere og oftere, at vi taber høst. En del af vertical farming er også at sikre, at der er fødevarer til forbrugerne, når klimaforandringerne bliver helt ekstreme, siger Anders Riemann.

Som det er nu, bruger hver plante på hylderne i Taastrup op mod 250 gange mindre vand end en tilsvarende plante på friland og 80 gange mindre vand end en i drivhus.

Planterne vokser i et lukket kredsløb, så hver plante bruger i princippet ikke mere vand, end det den tager med ud sig til forbrugerne.

Fordi det er et lukket kredsløb, er der heller ikke brug for sprøjtegifte eller kemikalier. Afgrøderne må dog ikke sælges som økologiske, da det kræver, at planterne er dyrket i jord.

Fra høst til planterne ligger pakket på køl i genanvendelig genbrugsplast, går der ti minutter. De har aldrig rørt jord eller en menneskehånd, så de skal ikke vaskes før brug.

Nordic Harvest høster 15 gange om året, og der er ingen problemer med at få afsat de ”unaturlige” grøntsager. Derfor har Anders Riemann heller ikke tænkt sig at stoppe ved hallen i Tåstrup.

- Om 10 år har vi minimum 15 produktionsenheder af den her størrelse og ligger i 5 europæiske lande, siger han.

- Det er ikke det, man bliver mæt af

Og vertical farming rummer store muligheder. Det forklarer Jakob Lave, der er udviklingschef inden for future farming hos SEGES, der er ejet af danske landmænd.

- Det er ingen tvivl, om at det har et stort potentiale. I de her lukkede systemer er der helt styr på, hvad der kommer ind, og hvad der kommer ud af både vand og næringsstoffer. Planterne skal kun forholde sig til at vokse, og det giver en meget stærk plante, siger han.

Der er imidlertid også lang vej forude, hvis vertical farming for alvor skal begynde at brødeføde befolkningen.

I dag dyrkes fortrinsvis lettere salater, men mere mættende afgrøder forventes udviklet over de kommende år.

- Indtil nu er det mest lidt salattopping, hvis jeg skal være lidt fræk. Det er ikke det, man bliver mæt af, siger Jakob Lave.

Vil vi have jord på kartoflerne?

Udviklingschefen ser to perspektiver for vertical farming. For det første mener han, at det er oplagt at se på planter med særlige egenskaber til for eksempel medicinalindustrien eller fødevareingredienser.

- Når man kan dyrke under så kontrollerede former, vil det være oplagt at se på, om der kan dyrkes højkvalitetsafgrøder, som kan noget andet end at blive spist, siger han.

Det andet perspektiv er muligheden for at eksportere viden og systemer om den ekstremt vandbesparende dyrkningsform til andre lande.

- I Danmark har vi vand nok, men i mange lande har man sugerør flere kilometer nede i jorden for at få vand op. Vertical farming kunne være oplagt både i Afrika og steder som Californien, hvor vand er en mangelvare, og bare det at dyrke en enkelt mandel i dag kræver enorme mængder vand, siger han.

I sidste ende kommer fremtiden for vertical farming til at handle om pris og kvalitet, men også forbrugernes præferencer.

- Det store spørgsmål er selvfølgelig, om vi i vores del af verden, hvor vi er så højt oppe i behovspyramiden, vil leve med grøntsager dyrket under LED-lys, eller om vi stadig helst vil ryste jorden af kartoflerne? lyder det fra udviklingschefen.