Vejr

Verdens vigtigste kurve skal knækkes

Hvis der skal sættes en prop i den globale opvarmning, er det alfa og omega, at CO₂-kurven lider et knæk.

I disse dage er klimatopmødet COP26 i fuld gang i Glasgow i Skotland.

Flere af verdens ledere og forskere prædiker om, at COP26 er den "sidste bedste chance" for at redde klimaet.

Og mandag kom Storbritanniens premierminister, Boris Johnson, med en klar advarsel om, at klokken nu er "et minut i midnat" i forhold til at forhindre den globale opvarmning i at overskride en kritisk tærskel.

Derfor skal der findes løsninger nu.

Løsninger, der har det overordnede formål at gøre Jordens drivhus tyndere – eller sagt på en anden måde: Udledningen af klimagasser, herunder blandt andet CO₂, skal nedsænkes kraftigt, hvis de ønskede målsætninger om en opbremsning af den igangværende temperaturstigning skal indfries.

Højeste koncentration af CO₂ i 3,6 millioner år

Mængden af CO₂ og andre drivhusgasser i atmosfæren er på et meget højt niveau.

Og selvom der har været variationer af CO₂-koncentrationen i atmosfæren gennem millioner af år, så er det første gang i menneskehedens historie, at den er så høj, som den er lige nu.

Faktisk skal vi formentlig omkring 3,6 millioner år tilbage i tiden for at finde et tilsvarende niveau. Dengang var havene 23 meter højere, dele af Arktis var dækket af skov, og temperaturen var 1,8 til 3,6 grader varmere, end den var før industrialiseringen.

Og netop industrialiseringens begyndelse omkring 1880 har vist sig at være et afgørende vendepunkt for klimaet. Mængden af klimagasser i atmosfæren er nemlig kun gået én vej: op. Og siden industrialiseringens begyndelse er den globale temperatur steget med 1,1 grader.

Lige nu er CO₂-indholdet i atmosfæren omkring 416 ppm.

Ppm står for parts per million og er en måleenhed, der viser, hvor mange CO₂-molekyler der er per kubikmeter luft.

Siden 1950 er niveauet steget fra omkring 314 ppm til de nuværende 416. Og vi skal ikke længere tilbage end til 2014, før tallet første gang kom over 400.

Kurven skal knækkes

Sammen med den stigende mængde CO₂ i atmosfæren har temperaturen tilsvarende været stigende. Derfor er det afgørende, at udledningen formindskes mere, end den gør nu.

Forud for klimatopmødet i Glasgow var flere lande fremme med løfter om, hvor meget hvert enkelte land ville reducere i deres CO₂ udledning inden 2030.

Hvis alle løfter overholdes, vil det give en samlet reduktion på 7,5 procent, hvilket i år 2100 vil resultere i en temperaturstigning på omkring 2,7 grader.

Men hvis vi skal i mål med Parisaftalen fra 2015, så skal kurven have et endnu større knæk. En maksimal temperaturstigning på 1,5 grader kræver således en reduktion på 55 procent inden 2030.

På grund af covid-19 var der faktisk en nedgang i den totale udledning af klimagasser i 2020, hvilket blandt andet skyldtes markant færre fly i luften.

Hvis CO₂-udslippet kan holdes på et niveau som i 2020, kan en reduktion på 45 procent opnås inden 2030. Ifølge FN er der dog tendenser, der peger mod en stigning af CO₂-udledning, og forventningen er, at udledningen når samme niveau som før covid-19.

Flere lande har allerede knækket kurven

Meget skal gøres, hvis skuden skal vendes.

Men faktisk er der også optimisme at spore. Den grønne omstilling vinder for eksempel mere og mere indpas. Og flere lande har faktisk formået at knække kurven og reducere deres samlede mængde CO₂-udslip.

Hvis man vender blikket mod vores egen andedam, er Danmark et af de lande, der de seneste par årtier er lykkedes med at formindske det totale CO₂-udslip, som grafen herunder indikerer.

En detalje er dog, at hver danskers samlede klimaaftryk fortsat er tårnhøjt blandt andet på grund af vores høje forbrug, som alt sammen medvirker til, at der bliver brugt CO₂ andre steder i verdenen til vores fornøjelser.

Dermed er der fortsat meget, der kan gøres i det daglige for, at klimaaftrykket formindskes.

Og et kig ud i den store verden viser, at mange udviklingslande har en CO₂-kurve, der er omvendt den danske og i stigende grad stadig bidrager til flere klimagasser i atmosfæren.