Vejr

Sådan skaber CO₂ ubalance i Jordens drivhus

Uden drivhuseffekten havde det ikke været muligt at leve på Jorden, men samtidig er drivhuseffekten en afgørende faktor i den globale opvarmning.

De fleste kender nok følelsen af at træde ind i et solopvarmet drivhus.

Temperaturen stiger. Det samme gør luftfugtigheden. Og i det hele taget kan det føles lidt klamt i det indelukkede mikroklima, som et drivhus på sin vis er.

Så selvom solen skinner udenfor, er det ingen garanti for, at det føles varmt. Men inde i et drivhus er det ofte anderledes. Her er drivhusets ruder nemlig med til at holde på den varme, der kommer fra solen.

Jordens egen atmosfære virker i grove træk på samme måde som et drivhus.

Atmosfæren indeholder nemlig en masse klimagasser, der virker på samme måde som glasset i et drivhus. De er med til at holde på den varme, som Solen sender ned til Jorden, hvilket vi som udgangspunkt skal være glade for. Hele denne proces kaldes også for drivhuseffekten.

Men i takt med at vi udleder flere og flere klimagasser, ja, så bliver 'glasset' i atmosfæren tykkere og tykkere, og det er i sidste ende med til at få den globale temperatur til at stige mere, end hvad godt er.

For netop overophedningen af Jordens eget drivhus (atmosfæren) har fatale konsekvenser for klimaet.

Klimaekspert Andreas Nyholm fortæller, hvorfor CO2 er en afgørende faktor i klimaforandringerne. Video: ccar & Camilla Carlson

Den naturlige drivhuseffekt skaber balance

Kort og godt er drivhuseffekten Jordens evne til at fastholde energien fra solen, der over tid bliver til varme.

Det foregår ved, at solens stråler kommer med en enorm mængde energi til Jorden. Omkring 30 procent reflekteres tilbage ud i verdensrummet på grund af skyer, is og sne samt jordoverfladen. De resterende cirka 70 procent absorberes af atmosfæren og Jordens overflade, som bliver afgivet som varme.

Siden Jordens fødsel for 4,5 milliarder år siden har solen varmet vores planet op. Og i al den tid har den naturlige drivhuseffekt skabt balance mellem Jorden og atmosfæren. Med andre ord mellem den indkomne stråling fra solen og den udgående stråling fra Jordens atmosfære.

Og det skal vi være glade for.

Gennemsnitstemperaturen på Jorden er omkring 15 grader, men uden den naturlige drivhuseffekt havde temperaturen på Jorden været omkring 33 grader koldere end nu. Ved minus 18 grader havde der formentlig ikke været liv på Jorden.

Så i princippet har vi altid levet i et drivhus i balance.

Men på grund af en forøget mængde klimagasser i atmosfæren er der ved at blive skabt ubalance i drivhuset.

Menneskeskabte klimagasser skaber ubalance

I midten af 1800-tallet blev fundamentet til den moderne verden lagt i form af hastige teknologiske fremskridt i især den vestlige del af verdenen.

Perioden kaldes for industrialiseringen, og verdenssamfundet begyndte i den forbindelse at udlede klimagasser i atmosfæren fra specielt kul, olie og gas.

Men selvom den moderne verden har mange goder med sig, så er den nu også ved at give bagslag. Mængden af klimagasser er fortsat stigende i atmosfæren, hvilket er med til at rykke på den balance, der ellers har været der i forbindelse med den naturlige drivhuseffekt.

Klimagasserne er så at sige med til at indkapsle solens energi og dermed den varme, der bliver skabt af energien.

Konsekvensen er, at Jorden optager mere energi, end den afgiver, og det medfører i sidste ende stigende temperaturer på Jorden, der blandt andet er med til at skabe mere ekstremt vejr i den verden, vi lever i lige nu.

Fossile syndere

En af de helt store syndere i forhold til den menneskeskabte del af drivhuseffekten er CO₂.

CO₂ er et resultat af, at vi som mennesker forbrænder fossile brændstoffer, men kommer også fra for eksempel naturbrande og vulkanudbrud.

Lige nu har der aldrig været så høj en koncentration af CO₂, som vi har lige nu. Hele 55 procent af drivhusgasserne menes at bestå af CO₂. Og sammenlignet med før industrialiseringen er der cirka 50 procent mere CO₂ i atmosfæren nu, end der var dengang.

Metan er en anden vigtig drivhusgas, der står for cirka 20 procent af den menneskeskabte opvarmning.

Metangasser kommer blandt andet fra drøvtyggere, når de bøvser eller prutter, men også i form af nedbrydning af organisk materiale i det hele taget.

Så længe vi bliver ved med at udlede CO₂, metan og andre klimagasser ud i atmosfæren, så vil den menneskeskabte drivhuseffekt skabe endnu mere ubalance og fortsat få temperaturen på Jorden til at stige i fremtiden.

Reduktionen af klimagasserne er alfa og omega

Hvis temperaturstigningen i Jordens eget drivhus skal nedsættes, så er det afgørende, at udledningen af klimagasserne bremses.

De seneste klimaløfter giver en nedsættelse på omkring 7,5 procent af udledningen. Holdes denne frem til år 2100 vil det give en temperaturstigning på omkring 2,7 grader.

Men vi skal helst længere ned. På klimatopmødet i Paris i 2015 var en temperaturstigning på 1,5 grader det optimale, mens den maksimale opvarmning lød på 2 grader globalt.

Hvordan vi skal komme i mål med disse løfter, vil blive diskuteret på klimatopmødet COP26 i Glasgow.