Jorden har været igennem ekstreme klimaforandringer før – men denne gang er det anderledes
De menneskeskabte klimaforandringer kan overgå de naturlige processer, der har været igennem mere end 60 millioner år.
Jordens klima har igennem sit 4,5 milliarder år lange liv gennemgået mange forandringer.
Der har både været lange perioder med ekstrem varme, mens istider i andre perioder har været det dominerende klima. Teorier mener endda, at Jorden for mange hundrede millioner år siden var helt dækket af is og sne. Nærmest som en snebold.
Alt i alt har de mange forandringer i Jordens klima været et samspil mellem mange komplicerede processer, såsom den naturlige drivhuseffekt, store vulkanudbrud, astronomiske faktorer og havenes cirkulation.
På trods af at Jorden har gennemgået disse naturlige forandringer, så er der alligevel bekymrende faktorer, der påvirker det nuværende klima.
På vej mod rekordvarme
Sidste år kunne forskere med uhørt høj præcision kortlægge klimaet, siden dinosaurerne uddøde for cirka 66 millioner år siden.
I perioden efter de store fortidsdyr blev udryddet, gik Jorden ind i et drivhusstadie, hvor planeten var op til 16 grader varmere end i dag.
Årsagen var formentlig en stor komet, der udsendte store mængder drivhusgasser ud i atmosfæren, hvilket holdt Jorden varm over en 30 millioner år lang periode.
Efter temperaturen toppede under drivhusstadiet for omkring 55 millioner år siden, fulgte en periode, hvor temperaturen gradvist faldt gennem 50 millioner år. Bunden blev nået under den seneste istid for mellem 20.000 og 26.000 år siden.
Herefter har der været kortere perioder med køligere eller varmere klima. Men nu er vi på vej ind i et klima, der ikke er set varmere i millioner af år.
Menneskets udledning er en væsentlig faktor
Man har præcise målinger af atmosfærens CO₂-indhold fra de seneste 800.000 år.
CO₂-koncentrationen gennem alle disse år er vist i kurven herunder, hvor der har været variationer både op og ned. Men over de seneste 100 år har der været en bekymrende eksplosion af CO₂ på grund af den menneskelige udledning.
Det moderne menneske opstod for cirka 200.000 år siden, og aldrig har CO₂-indholdet været så højt i menneskets historie været, som det er nu.
Formentlig skal vi 3,6 millioner år tilbage i tiden for at finde et lignende niveau.
Og det er netop den store forskel på tidligere tiders ekstreme klima og det nuværende, der er på vej mod at blive ekstremt igen.
Hvor det tidligere har været ekstreme naturbegivenheder, som har ændret klimaet, så er det nu den menneskelige udledning af klimagasser, der er årsag til den voldsomme klimaudvikling.
Og hvis den globale opvarmning ikke bremses, kan kloden i allerværste tilfælde om bare 100 år blive lige så varm som for mere end 60 millioner år siden.
Heldigvis tyder meget dog på, at den værste udvikling kan aflyses. Lige nu ser den mest sandsynlige temperaturstigning i år 2100 ud til at være på 2,7 grader i forhold til før industrialiseringen.
Sidst, Jorden var omkring 2,7 grader varmere end ved industrialiseringens begyndelse, var for cirka 3,6 millioner år siden, hvor klimaet var mellem 1,8 og 3,6 grader varmere.
I tidslinjen herunder kan du få et samlet overblik over, hvordan Jordens klima har ændret sig fra planetens fødsel og til nu.
Jordens klima igennem historien
Jordens fødsel
Jorden blev dannet for omkring 4,5 milliarder år siden. Temperaturen dengang er blevet anslået til at være cirka 2000 grader.
Den svage sols paradoks
Dette paradoks handler om to modsigelser. Ifølge geologien var der flydende vand tidligt i Jordens historie. Men omvendt har astrofysiske beregninger vist, at Solens intensitet i den periode var på omkring 70 procent af den nuværende styrke.
Snowball Earth
Der findes flere anerkendte hypoteser, der går ud på, at Jorden engang har været næsten helt dækket af sne og is. Hypotesen kendes som 'Snowball Earth', fordi det var lige præcis det, Jorden lignede på det tidspunkt: en snebold.
Drivhusstadiet
I perioden efter dinosaurerne uddøde, oplevede Jorden en markant opvarmning, der toppede med en temperatur, der dengang var op til 16 grader varmere end i dag. Formentlig var årsagen en kæmpe komet, som efterlod store mængder CO₂ i atmosfæren.
Samme CO₂-koncentration som i dag
For cirka 3,6 millioner år siden var der antagelig samme mængde CO₂ i atmosfæren som i dag. Dengang var temperaturen 1,8 til 3,6 grader varmere end ved industrialiseringens begyndelse.
Seneste istid
For omkring 20.000 år siden befandt Jorden sig i sin seneste istid. Isen strakte sig dengang langt ned i Nordamerika og Europa.
Den romerske varmeperiode
En periode med usædvanligt varmt vejr i Europa. Temperaturerne har formentlig været omkring 2 grader varmere end i dag.
Middelalderlig varmeperiode
I Middelalderen var klimaet mildere i den nordlige del af Atlanten end i den foregående og den efterfølgende periode. Men meget tyder på, at den globale temperatur var koldere, end den er i dag.
Den lille istid
Den koldeste periode siden 'den rigtige istid' med temperaturer, der var omkring 1,5 grader koldere end i dag. Mulige årsager er en svækket Golfstrøm, ændringer i solaktivitet eller vulkanudbrud. Blandt andet blev året 1816 kendt som 'året uden sommer' på grund af den indonesiske vulkan Tambora.
Industrialiseringen
I slutningen af 1800-tallet tog udviklingen af den moderne teknologi fart og dermed også forbruget af fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Det har startet den globale opvarmning, som vi kæmper med i dag, og som er på vej til at få Jorden ind i et nyt drivhusstadie.
Temperaturen stiger
Siden 1880 er den globale temperatur steget med 1,1 grader. I Danmark er perioden 2011-2020 1,8 grader varmere end 1880-1899.
Temperaturen er fortsat stigende, men på klimatopmødet COP26 diskuteres der i disse dage om, hvordan den globale opvarmning kan bremses.
