Vejr

Der er ved at gå sprækker i 'det sidste isområde' i Arktis

Isen ved Arktis bliver yngre og yngre.

16. september nåede havisen i Arktis sit laveste niveau for i år.

Og selvom resultatet i sidste ende blev en lav udbredelse af havisen, så endte det faktisk med at være den højeste udbredelse i slutningen af smeltesæsonen siden 2014. Det skyldes, at sommeren i de arktiske egne i år har været køligere, sammenlignet med de seneste somre.

Ifølge National Snow and Ice Data Center blev minimumudbredelsen 16. september registreret til 4,92 millioner kvadratkilometer, hvilket er den 12. laveste udbredelse af den arktiske havis siden 1978, hvor man begyndte at lave satellitmålinger af havisen.

Det totale billede er dog stadigvæk, at den arktiske havis i september mister omkring 13 procent af sit areal for hvert årti. I starten af 1980'erne havde havisen i september således en udbredelse på omkring 7 millioner kvadratkilometer, mens udbredelsen over de sidste ti år i gennemsnit er 4,5 millioner kvadratkilometer.

Men det er ikke kun i areal, at havisen i Arktis reduceres. Både tykkelsen og alderen af isen er kraftigt nedadgående. Og nu viser de nedadgående tendenser sig i 'the Last Ice Area' (LIA), der på dansk kan oversættes til 'det sidste isområde'.

Det mest robuste havis i Arktis svækkes

LIA er et område, der strækker sig fra det nordlige Grønland og op forbi det canadiske Ellesmere Island.

Området er særligt kendt for at være særdeles modstandsdygtig over for varme, da det er her, at det mest robuste is i Arktis befinder sig. Det er især på grund af isens tykkelse og alder, at havisen i dette område er ekstra modstandsdygtig.

Faktisk er isen så modstandsdygtig, at selv hvis næsten alt is i Arktis skulle smelte hver sommer i midten af dette århundrede, så vil der stadig kunne være lidt tilbage i denne sektor.

Men nu viser ny forskning, at LIA måske ikke er så modstandsdygtig endda. Billeder taget af NASA sidste år viser nemlig et stort hul i isen i det ellers robuste isområde, der kan have helt op til 4,5 meter tykt is.

Det store hul i isen kaldes for et polynja og er markeret i nedenstående billede.

Og det store hul i isen er noget, der bekymrer eksperterne:

- Det skræmmende er, at dette område måske ikke er så modstandsdygtigt, som vi tror det er, fortæller professor i fysik, Kent Moore, til nyhedsmediet Mashable.

Polynjaet er ifølge den arktiske forsker, Zachary Labe, et tydeligt tegn på den dramatiske udvikling som havisen i Arktisk oplever for tiden.

I hele det Arktiske Ocean bliver isen tyndere og tyndere for hvert år der går, hvilket gør det nemmere for denne type huller at blive dannet:

- Den tyndere is kan lettere flyttes rundt eller brydes fra hinanden ved stærke storme, kraftig vind og store bølger, lyder det endvidere fra Zachary Labe.

Tyndere is giver en yngre is

Et af de mest dramatiske transformationer af den arktiske havis er overgangen fra gammelt og tykt is til yngre og tyndere is.

For 40 år siden var isen ældre, end den er i dag. Det skyldes, at i takt med at havisen smeltes tyndere, så går meget af den gamle havis også tabt. Det eneste sted der er gammelt tykt is tilbage er netop i LIA.

Men selv i LIA bliver havisen tyndere, og dermed vil vi i fremtiden se flere huller og sprækker i det mest solide isområde, Arktis har at byde på.

Det er første gang, at forskerne har opdaget så stort et hul i isen, men både i 1988 og 2004 var der også polynjaer i isen, der dog var noget mindre end polynjaet sidste år, idet havisen var markant tyndere i 2020.

Tyndt havis kan have store konsekvenser

Det faktum, at havisen i Arktis bliver tyndere medfører også en masse dystre konsekvenser:

  • Meget af det arktiske dyreliv vil gå tabt.
  • Arktis vil blive varmet endnu hurtigere op, end det gør nu. I forvejen bliver Arktis cirka tre gange varmere end resten af kloden.
  • Permafrosten vil tø, hvilket blandt andet kan ødelægge infrastruktur og bygninger i de arktiske egne.
  • Et varmere Arktis kan risikere at påvirke de globale vejrsystemer.