Vejr

Efteråret får snart has på de grønne blade

Den faldende mængde sollys og begyndende frost giver skovens løv dødsstødet for i år.

Nu falmer skoven trindt om land... eller det gør den i hvert fald inden længe.

Vejret er nemlig nået derhen, hvor bladene begynder at sige farvel til den grønne farve.

Inde for de kommende uger vil landets skove blive klædt i gult, rødt og brunt, inden en kraftig efterårsblæst vil rydde grenene for det visne løv, så træerne står nøgne tilbage til vinterkulden.

Når efteråret indfinder sig, reagerer træerne først på grund af sollyset, og efterhånden som mængden af sollys falder, får bladene de typiske efterårsfarver.

Det aftagende lys får træerne til at indstille fotosyntesen, og dermed er der ikke længere behov for det grønne farvestof klorofyl i bladene. Derfor vil der efter kort tid kun være de gule til rødlige pigmentstoffer tilbage.

Næste skridt udløses af temperaturen.

Når den nærmer sig nul grader, producerer træerne mere ethylen, hvilket får plantecellerne til at producerer enzymer, der svækker det sted på stilken, hvor bladene sidder fast. Og til sidst falder de af.

Normalt er det en god efterårsstorm, der tager livet af de sidste blade.

I USA forbindes det gule, brune og røde løv ofte med begrebet indian summer. Dette har dog ikke så meget med bladene at gøre. Det skyldes blot, at varmen vender tilbage efter en kuldeperiode, hvor træerne har fået efterårsfarver.

Begrebet indian summer kan ikke umiddelbart overføres til danske forhold, da vi har kystklima, hvor USA har fastlandsklima med langt større temperaturudsving.

Det danske begreb for en varm sensommer knytter sig til gengæld direkte på skovens blade. Her bruger vi nemlig udtrykket løvfaldssommer, hvis der efter jævndøgn 21. september kommer tre dage med mindst 20 grader.

Udtrykket er valgt af TV 2 Vejrets seere i 2011 - 177 år efter at Grundtvig skrev sin hyldest til både naturen og livets efterår.