Vejr

Smuk dag venter, når tågen letter

Efter opklaring vil det meste af Danmark få en solrig lørdag. 

Lørdag starter ligesom de foregående dage med tåge, selvom der kommer mindre af den end fredag. Opklaringen kommer også tidligere i dag og finder sted i løber af formiddagen.

Når først opklaringen er sket, venter der en smuk og relativt solrig lørdag til de fleste med kig til en flot, blå oktoberhimmel.

Opklaringen kommer fra sydøst, og det vil også være der, solen først bryder igennem for så at sprede sig til hele landet.

Hele landet får i løbet af eftermiddagen nogen eller en del sol.

Tørvejret fortsætter, og vinden kommer vi heller ikke til at mærke så meget til. Den bliver let til jævn.

Temperaturen kommer til at ligge på 12 til 16 grader.

Morgenens tåge kan enkelte steder i landet have givet vanskeligheder i trafikken.

Normalt siger man, at tågen giver trafikale problemer, når sigtbarheden kommer under 100 meter, hvilket blandt andet har været tilfældet på Fyn og Lolland.