Vejr

Dansk vinhøst nyder godt af klimaforandringerne

Mens klimakrisen er skidt for de fleste, jubler de danske vinbønder.

Klimaforandringerne er i den grad over os. Den globale opvarmning medfører i øjeblikke et klima, der bare bliver varmere og varmere, alt imens klimaforskere og politikere får grå hår af de udfordringer, det måtte medføre.

Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. For på grund af netop klimaforandringerne er Danmark på vej til at blive et stort vinland. Det forklarer professor ved Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet i en artikel til dagbladet Information:

- Der bliver relativt flere år, hvor det er meget varmt (på grund af klimaforandringerne red.). Og dermed også flere rigtig gode somre for druehøsten. Der vil stadig være år, hvor sommeren og høsten er dårlig. Men selvom der var udsving før i tiden, kunne man ikke nå en god druehøst, fordi temperaturen var lavere, forklarer Jørgen E. Olesen i artiklen, der blev lavet på bagkant af den ekstreme sommer 2018.

I år 2000 blev det tilladt at have kommerciel vinproduktion i Danmark, og siden da er antallet af vingårde steget fra cirka 10 til omkring 100 kommercielle vinproducenter i Danmark, der er fordelt på cirka 90 hektar, hvilket ifølge vinpressen bliver til omkring 100.000 liter vin - noget mere på de gode år.

En af de vinavlere, det går godt for, er Niels Fink, der er medejer af Vejrhøj Vingård, og som blandt andet er på vinkortet på Geranium, der sammen med Noma er blevet kåret til de to bedste restauranter i verdenen. Efter en række investeringer i starten af deres vineventyr har de nu positive tal på bundlinjen fortæller Niels Fink til TV 2 VEJRET.

I år tegner det sig endnu engang til at blive en god vinhøst, lyder det fra Niels Fink:

- Vi ser frem til en god høst med et godt udbytte, noget større end sidste år. Den modenhed, vi har i druerne, er også vældig tilfredsstillende, siger han til TV 2 VEJRET.

På Vejrhøj Vingård startede høsten af de første druer i slutningen af september.

Lokalt klima gør placering perfekt

Vejrhøj Vingård ligger på en bakkeskråning i det idylliske landskab i Nordvestsjælland med havudsigt ud over Nekselø bugt.

Da TV 2 VEJRET besøgte vingården var det på en solbeskinnet efterårsdag, hvilket straks ledte tankerne hen på vindistriktet Alsace i Frankrig.

Netop placeringen på en skråning er ifølge Niels Fink ideelt for vinstokkene, idet bakkeskråningen fungerer som en slags solfanger, der giver druerne mere sol, end hvis de var beliggende på en flad mark.

Derudover ligger Vejrhøj Vingård ud til Storebælt, som er et af de mest solrige områder i Danmark, hvilket både kommer områdets mange sommerhusgæster – samt vinstokkenes druer – til gode.

At vinstokkene står på en bakke gør også, at de er mindre udsat for frost. Ved en kold morgen vil den kolde luft nemlig glide ned i lavninger, og dermed kan druerne undgå frosten.

Derudover hjælper vingårdens placering tæt på Storebælt med at bibeholde et mildt klima og dermed holde temperaturen over frysepunktet frem mod høsten i oktober.

Og årets høst er i fuld gang på Vejrhøj Vingård, men hvor meget vin, der kommer ud af druerne, kan være svært at spå om på nuværende tidspunkt.

- Det er altid svært at se på stokkene, hvor meget vin der vil komme ud af det. Sidste år var det 13.000 flasker, og jeg vil tro, at det vil blive lidt mere i år – op imod 15.000, forklarer Niels Fink.

- De første vine vil være klar omkring april eller maj, mens vinene, der er lagret på fad, først er klar til næste års høst, siger Niels Fink, da han bliver spurgt ind til, hvornår han forventer, at vinen er klar.

Vejrhøj Vingård har 10.000 stokke spredt ud på tre hektar jord. De første stokke blev plantet tilbage i 2011, og fire år senere var de første flasker vin klar.

Klimaet er en vigtig brik i den danske vinproduktion

Det er i høj grad det varmere og mere solrige klima, der kan tilskrives den positive fremgang på vinområdet. Temperaturen er sammen med antallet af solskinstimer nemlig afgørende for, om man kan dyrke vin.

Vækstsæsonen for de danske druer strækker sig fra april til september, og i denne periode er middeltemperaturen for Danmark steget med næsten 1 grad fra 13,0 grader i klimanormalen 1961-1990 til 13,8 grader i klimanormalen 1991-2020.

I samme periode er der ligeledes kommet omkring 15 procent mere solskin, hvilket er til gavn for druevæksten.

Det skal dog med, at de 13,8 grader er et landstal for hele Danmark. Dermed vil der givetvis være områder i Danmark, der har en endnu højere middeltemperatur og dermed sagtens kan hamle op med nogle af de velkendte europæiske vindistrikter.

I det vestlige Tyskland og det nordøstlige Frankrig løber floden Mosel, hvor flere vindistrikter er beliggende. De mest kendte er formentlig Trier i Tyskland og Alsace i Frankrig. I dette område bliver der blandt andet produceret hvidvinen Riesling, som mange danskere sikkert kender.

Ifølge Niels Fink er det fortsat de nye modstandsdygtige sorter, der bliver dyrket vin på i Danmark, men i fremtidens klima vil det smalle Riesling bælte rykke sig længere mod nord, og om et par årtier kan man måske dyrke Riesling hvidvin herhjemme.

Om cirka 18 år kan det være en kendsgerning, at Danmark har samme middeltemperatur som Mosel området havde for 30 år siden.

TV 2 VEJRETs beregninger viser nemlig, at klimaet så at sige rykker sig med 100 meter i døgnet. Med den hastighed vil vi allerede om cirka 80 år have samme klima som i Sydfrankrig og dermed også andre betingelser for vinhøsten.

Om nogle årtier kan det være, at det er en god dansk rødvin, der står på menukortene på alverdens restauranter.

Hvordan det så ud, da TV 2 VEJRET besøgte Vejrhøj Vingård, kan ses herunder.