Vejr

Store vulkanudbrud kan i et varmere klima medføre større afkøling

Et relativt nyt studie indikerer, at klimaforandringerne kan forværre nedkølingen af Jorden efter de kraftigste vulkanudbrud med op til 15 procent.

Vulkanen Cumbre Viaja har de seneste ti dage været i næsten konstant udbrud på den spanske ferieø La Palma, hvor flere tusinde mennesker er blevet evakueret.

Men selvom det spanske vulkanudbrud har haft alvorlige konsekvenser for mange lokale, ødelagt hundredvis af huse og ifølge EU's satellitovervågning opslugt mere end 230 hektar land, så kan vulkanudbruddet slet ikke nå de største og mest kraftfulde vulkaner til sokkeholderne.

Et par gange hvert århundrede er der nemlig vulkaner på Jorden, der har så kraftigt et udbrud, at det kan måles i det globale klima som en nedkøling af Jordens overflade.

Her viser et nyt studie i Nature Communications, at klimaforandringerne kan forøge nedkølingseffekten fra de store vulkanudbrud i fremtiden.

Store vulkanudbrud sænker temperaturen

Året 1816 blev kendt som "året uden sommer", da den indonesiske vulkan Tambora var gået i udbrud året forinden og havde sendt så meget aske op i atmosfæren, at det havde en markant effekt på klimaet på Jorden.

Hele den nordlige halvkugle blev ramt af hungersnød i 1816, da det blev sværere at dyrke afgrøder i det koldere klima.

I det 20. århundrede fandt et af de største vulkanudbrud sted i 1991 i den nordlige del af Fillippinerne, hvor vulkanen Pinatubo forårsagede en nedkøling af klimaet i Fillippinerne i cirka tre år efter, at vulkanen var blevet færdig med at spy ild.

Når store vulkanudbrud som Tambora og Pinatuba sender store skyer af aske op i atmosfæren, så lægger disse små partikler sig som en dyne hen over Jorden.

Dynen reflekterer langt flere af Solens varme stråler tilbage ud i verdensrummet og sørger dermed for en nedkøling af Jordens overflade. Og det er denne nedkøling, der i et fremtidigt klima kan blive mere markant.

Aerosolernes destination er afgørende

Oven over hovederne på os er der en tyk atmosfære, der beskytter os fra blandt andet Solens farlige stråler. Atmosfæren kan inddeles i forskellige lag, hvoraf de to nederste er troposfæren og stratosfæren.

Troposfæren er det nederste lag, hvor alt liv og vejr typisk er at finde.

Lag nummer to er stratosfæren, hvilket i troperne befinder sig cirka 16 kilometer over jordoverfladen, mens det længere mod nord er omkring ti kilometer.

Her forklarer en af de ledende forskere i det nye studie Thomas Aubry, geofysiker ved Cambridge Universitet, at hvis de vulkanske aerosoler forbliver i troposfæren, vil de inden for få uger blive "vasket ud" af atmosfæren i forbindelse med nedbør, men hvis de når helt op i stratosfæren, kan de blive her i flere år og dermed have afgørende betydning for temperaturen på Jorden.

Det nye studie peger på, at aerosolerne i et varmere klima kan nå 1,5 kilometer højere op i stratosfæren i forbindelse med de kraftigste udbrud, hvilket vil medføre, at aerosolerne hurtigere bliver spredt rundt om Jorden.

Spredningen resulterer i, at de små partikler vil få nemmere ved at reflektere sollys og dermed forøge nedkølingen af jordoverfladen med omkring 15 procent.

Nedkølingseffekten fra mindre udbrud vil blive reduceret

Ifølge studiet vil mindre udbrud, som det vi ser på La Palma, omvendt have en forringet nedkøling, end det man ser nu. Det vil de, fordi stratosfæren i et varmere klima vil ligge højere, end den gør nu.

Dermed bliver der længere vej op til stratosfæren for aerosolerne fra de mindre udbrud, og der er større sandsynlighed for, at den vulkanske støv regner væk.

Fra Thomas Aubry lyder det, at det endnu er svært at sige, om der er en total effekt på klimaet på baggrund af den forøgede nedkøling fra de store vulkanudbrud og den forringede nedkøling fra de mindre vulkanudbrud.