Nyt studie: En langsom proces at få genetableret regnskoven i Amazonas
Den nye skov, der plantes i Amazonas, kompenserer for mindre end 10 procent af CO2-udledningen i forbindelse med skovrydning.
For to år siden plantede TV 2 VEJRET en 1000 kvadratmeter stor klimaskov, der skulle være med til at udligne CO2-udslippet fra vejrbilen.
Men det er ikke kun TV 2 VEJRET, der planter skov af hensyn til klimaet.
For det at plante nye træer er faktisk en af de vigtigste redskaber, vi har i kampen mod den globale opvarmning. Et træ kan nemlig opfange CO2 fra atmosfæren og dermed oplagre kulstof.
Hvis der for eksempel bruges en kubikmeter træ til at bygge et hus, så sparer man atmosfæren for cirka et ton CO2, hvilket svarer til udslippet fra 430 liter benzin.
Et af de vigtigste skovområder, der findes i verdenen, er regnskoven i Sydamerika, bedre kendt som Amazonas. Skove som Amazonas spiller en vigtig rolle i kontrollen af klimaet. Her er der dog et højt niveau af skovrydning om året.
For at kompensere for rydningen af regnskoven er det nødvendigt, at der bliver plantet nye skovområder. Desværre viser et nyt studie, at der går lang tid før de nye sekundære skove har en reel effekt.
Under 10 procent har effekt
En sekundær skov er et skovområde, som er blevet genplantet, efter man i samme område har haft ryddet skoven for træer.
Ved at plante sekundære skove forsøger man at genetablerer skoven, efter den er blevet fældet. Det er en måde, hvorpå skoven genskabes og dermed igen kan komme til at opsuge den samme mængde CO2 som før den blev fældet.
Lige nu er cirka 30 procent af skoven i Amazonas sekundær skov.
Men ifølge det nye studie er det under 10 procent af den sekundære skov, der opvejer CO2-udledningen, der er forbundet med den massive fældning af skov i Amazonas.
- Årsagen til denne markante forskel er, at det tager tid for træerne at vokse sig store nok til, at deres CO2-opsamling reelt kan lave en forskel, fortæller Robin Chazdon, professor ved University of Connecticut, til nyhedsmediet EOS.
80 procent af de sekundære skove er blevet plantet indenfor de seneste 20 år, mens gennemsnitsalderen er otte år. Jo ældre skoven er, jo mere CO2 kan træerne snuppe fra atmosfæren.
Selvom der ryddes meget skov i Amazonas, er der heldigvis også håb at spore.
Sydamerikanske lande giver håb
Den helt store synder i afskovningen af Amazonas er Brasilien. Og landet ligger da også i bund over sekundær skov i Sydamerika med blot 24,8 procent genplantning af skovarealer.
Brasilien er med 60 procent af regnskovens areal det land, der er indehaver af det største areal af Amazonas.
I den anden ende af skalaen finder man et land som Ecuador, der har 56,9 procent sekundær skov, mens Guyana kompenserer for mest CO2-udledning med 23,8 procent.
Men selv i Brasilien er der også positiv udvikling at finde. I delstaten Amapá er der 70 procent sekundær skov.
Og netop et land som Ecuador, eller en stat som Amapá, skaber håb hos en af forfatterne bag studiet, Erika Berenguer.
- Steder som Ecuador og Amapá viser, at Amazonas ikke kun handler om fiasko. Det er to sager, der skal ses nærmere på, så vi kan lære noget, der kan være nyttigt for hele Amazonas, lyder det fra Erika Berenguer.
Studiet er udgivet i Environmental Research Letters og er baseret på data fra alle ni lande, der er inkluderet i Amazonas. Dermed er der ikke længere kun estimater fra den brasilianske del af regnskoven.