Vejr

Nu går vi ind i efteråret - dette kan vi forvente af vejret

I løbet af de kommende tre måneder vil vejret ændre sig markant.

Onsdag er den første efterårsdag ifølge kalenderen, og de næste tre måneder markerer overgangen til vinteren.

Naturligt nok vil vejret ændre sig markant som følge af årstidens skiften, og i efteråret kan vi opleve alt fra sommer til rigtig vinterkulde.

Ved indgangen til efteråret er dagslængden cirka 13 timer og 45 minutter, men i løbet af de næste tre måneder vil vi miste lidt over seks timers dagslys, så vi 30. november har en dagslængde på cirka 7,5 time.

Om tre uger - den 22. september - går vi officielt ind i vinterhalvåret, når solen står lodret over ækvator, og dag og nat er lige lange.

Samtidigt begynder polarnatten over de arktiske egne, og bæltet med 'mørke' breder sig mod syd.

Det medfører, at der finder en hastig afkøling af områderne nord for Danmark sted - især de områder, der er over land. Derfor vil vi i løbet af efteråret opleve, at temperaturen kan falde markant, hvis vinden blæser fra nordlige retninger.

I september er der dog fortsat udbredt sommervarme mod syd, og det kan give os regulært sommervejr, hvis vindretningen er rigtig. Typisk oplever vi også den sidste meteorologiske sommerdag med over 25 grader i starten af september.

Gennemsnitligt får vi den sidste sommerdag 2. september. Sommerdage kan dog også optræde senere på efteråret, og i 2011 fik vi alletiders sene sommerdag 1. oktober.

Det kan også blive dejlig lunt, uden at temperaturerne når 25 grader. Oplever vi tre dage i træk med mindst 20 grader efter efterårsjævndøgn, kalder vi det for løvfaldssommer. Det skete senest sidste år, mens vi i 2018 oplevede en rekord-sen og rekord-lang løvfaldssommer.

Frost og sne venter forude

I takt med, at temperaturen falder på den nordlige halvkugle vil vi også opleve nattefrost i løbet af efteråret. I gennemsnit får vi den første nattefrost natten til 5. oktober, men ligesom med sommerdagene er der stor årlig variation.

Sidste år fik vi den første nattefrost allerede natten til 18. september, hvilket var den tidligste første nattefrost siden 2005. I meget sjældne tilfælde har vi også oplevet, at selv oktober er frostfri.

Er man hungrende efter sne, så skal man væbne sig med lidt mere tålmodighed. Vinterhalvårets første sne falder typisk i november - og mere præcist 10. november, hvis vi betragter de seneste 30 år. Sidste år var efteråret på nippet til at blive helt snefrit, men 28. november faldt der lidt sne nær Kalundborg, og det var vinterens første sne.

Efteråret er regntid - med risiko for storm

Langt det meste af nedbøren i efteråret falder dog som regn - og ofte i rigelige mængder.

Efteråret er den vådeste årstid i Danmark, hvor der i gennemsnit falder 228 millimeter. Oktober er også den vådeste måned overhovedet i Danmark, og i løbet af månedens 31 dage kan vi forvente 83,2 millimeter nedbør.

Nedbøren falder typisk i forbindelse med lavtrykspassager, der gerne bliver kraftigere, jo længere ind i efteråret vi kommer.

Kraftige lavtryk er også ledsaget af kraftigere vind, og derfor øges risikoen for storm også i efterårsmånederne.

Siden 1872 er knapt hver tredje storm i Danmark kommet i efterårsmånederne, mens næsten halvdelen af de - sjældne, men kraftige - orkaner, der har ramt Danmark, er kommet i løbet af samme periode.

Sidst, vi havde storm i efteråret, var for tre år siden, da stormen Knud ramte Nordjylland 21. september med middelvinde på 26,5 meter per sekund og vindstød af orkanstyrke på 34,6 meter per sekund, men set over de sidste 150 år, er det faktisk forventeligt, at vi bliver ramt af mindst to storme i løbet af efteråret.

Hvad efteråret byder på af vejr i år kan kun guderne vide - men det er sikkert, at det starter med varmt sensommervejr i mindst en uge endnu.