Der er også optimisme at spore i klimaudviklingen, siger forsker
Med den grønne energi har klimaet en bedre fremtid end for ti år siden, mener klimaforsker.
Et af de varmeste emner lige nu er klimaet.
Især fordi sommeren 2021 har givet en løftet pegefinger til verdenssamfundet ved at vise en del af de konsekvenser, der kan være ved et ændret klima, med blandt andet voldsomme oversvømmelser og ekstrem varme.
Derudover har klimarapporten fra FN's klimapanel, IPCC, budt på dystre meldinger.
Men der er også lys at spore i mørket.
Det mener Zeke Hausfather, der er klimaforsker og direktør ved det internationale klimaforskningscenter The Breakthrough Institute. Han er en af de mange tusind forskere, der har været med til at udarbejde den nye klimarapport.
Efterfølgende har han lavet en analyse, hvori han pointerer, at vi er et meget bedre sted nu end for bare ti år siden, da verdenen for alvor har taget den grønne energi til sig.
- For et årti siden så det ud til, at klimaet skulle gå en dyster fremtid i møde. Kina anlagde et nyt kulkraftværk hver tredje dag. Udledningen af CO2 steg med 3 procent om året, og det var ifølge forskere realistisk, at kloden som følge af klimaforandringerne ville blive mellem fire og fem grader varmere i år 2100, lyder det blandt andet i analysen.
Men takket værre den positive fremgang med grøn energi mener Zeke Hausfather, at det nu ser meget bedre ud. I analysen står der:
- Solenergi er blevet ti gange billigere siden 2009. Der er produceret mere elektricitet med grøn energi end med kul over de seneste to år. Og Det Internationale Energiagentur (IAE) mener, at brugen af kulkraft toppede i 2013.
Dermed slår klimaforskeren i sin analyse fast, at der er grund til optimisme på vegne af klimaet.
Ja, der er grund til optimisme
Zeke Hausfathers står ikke alene med sine pointer.
De bakkes op af den danske klimaforsker og professor i geofysik Jens Hesselbjerg Christensen, der er ansat ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet.
I en mail til TV 2 VEJRET skriver Jens Hesselbjerg Christensen, at han mener, at "det faktuelt står bedre til i dag end for ti år siden, hvor der ikke var en Paris-aftale".
Han tager udgangspunkt i de meget nedslående resultater, der var på COP15 klimatopmødet i København tilbage i 2009, hvor der ikke var udsigter til, at verdens lande kunne indgå en fælles klimaaftale.
Situationen ændrede sig dog markant i 2015 ved COP21 i Paris. Her kom 195 nationer til enighed om en fælles aftale, der havde til formål at holde den globale temperaturstigning "et stykke under" to grader i forhold til førindustrielt niveau i år 2100 - og gerne under 1,5 grader, hvis det er muligt.
- Om vi så lykkes med at opfylde Paris-aftalen, er jo noget andet. Men jeg kan ikke se andet, end at uden den var vi i samme situation som tilbage i Bellacentret i 2009, lyder det videre fra Jens Hesselbjerg Christensen.
Lige nu lyder den globale temperaturstigning på 1,2 grader, siden industrialiseringen begyndte i 1800-tallet. Dermed er der stadig lang vej til at opfylde Paris-aftalens mål.
Derfor er det ifølge den danske klimaforsker afgørende, hvad der sker i resten af dette årti. Først da kan vi evaluere på, hvilke fremskridt vi har opnået, og hvordan vi står i forhold til den globale opvarmning.
Næste klimatopmøde er COP26 og finder sted i Glasgow i Skotland til november.
"Worst case-scenariet" kan formentlig aflyses
2020 blev året, hvor 90 procent af alt nyinstalleret el-kapacitet kom fra grønne energikilder, hvilket er ny rekord.
Og det er da netop skiftet til den vedvarende energi, der skaber optimismen hos klimaeksperterne.
Også TV 2 VEJRETs meteorolog, Andreas Nyholm, er optimistisk:
- Jeg synes virkelig, at der er tegn på, at vi er et meget bedre sted end tidligere. Når man kigger på kurverne for den fremtidige globale temperatur, er der stor forskel på, hvor vi formentlig ender, og hvor skrækscenariet får os hen.
Med den nuværende klimapolitik, som verdens nationer netop nu efterlever, vil kloden blive omkring tre grader varmere i slutningen af dette århundrede.
Men i sin analyse vurderer Zeke Hausfather, at hvis alle lande overholder deres klimaaftaler fra Paris, kan den globale temperaturstigning måske holdes på 2,4 grader i år 2100, som ovenstående grafik viser.
En smule over Paris-aftalen, men et stykke fra skrækscenariet, der lyder på hele fem til syv grader. Og det er dette scenarie, som Andreas Nyholm spår, at vi i næste klimarapport kan se bort fra.
- De værste scenarier er ikke sandsynlige, men er med for referencens skyld. Men jeg tror faktisk, at vi ved næste klimarapport ser, at SSP5-8.5 (skrækscenariet, red.) er taget helt ud af klimarapporten, da det simpelthen er for urealistisk.
Stadig ekstreme konsekvenser
Det er dog vigtigt at understrege, at selv med en temperaturstigning på mellem to og tre grader ved slutningen af dette århundrede, vil det stadig få ekstreme konsekvenser for vejret på Jorden.
I sidste ende er den endelige temperaturstigning behæftet med en stor usikkerhed, da det afhænger af, hvordan verdenen agerer i forhold til at få bremset den globale opvarmning.
Med hensyn til Zeke Hausfathers analyse er den endnu ikke blevet udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, hvilket betyder, at den på nuværende tidspunkt ikke er blevet kvalitetssikret af uafhængige forskere.