Vejr

Her er din guide til svampe i skoven

August til oktober er højsæson for at finde spisesvampe i naturen, men der er også mange giftige imellem.

Efteråret banker på døren, og det samme gør naturens forråd af svampe.

Som udgangspunkt er der spiselige svampe i de danske skove hele året rundt, men særligt efteråret egner sig rigtig godt til svampejagt, da svampene ofte titter frem efter lange perioder med regn.

Det er i månederne august, september og oktober, at du kan finde flest svampe i den danske natur – de tre vådeste måneder herhjemme.

De gode svampeår er, når vi har haft en lun og fugtig sensommer, da det giver de optimale betingelser for skovbunden og dermed ekstra mange svampe.

Pas på derude

For tiden viser sensommeren sig fra sin lune og tørre side, men for især de østlige landsdele er man netop gået igennem en relativt våd weekend, der har givet godt med fugt til skovbunden.

Tager du på svampejagt, er det ifølge Naturstyrelsen en god ide at have en lille kniv med, der let kan få fat i svampene. Derudover rådes der også til at medbringe en kurv, da svampe let rådner i en fugtig plastikpose.

Og det vigtigste huskeråd er, at der blandt de mange lækre spiselige svampe også findes mange giftige.

Derfor skal man aldrig spise en svamp, man ikke kender. Det kan i værste tilfælde være dødeligt.

7 gode råd om svampejagt

  • Spis kun svampe, du kender – er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
  • Indtag kun spiselige svampe og undlad at smage på dem, hvis du er i tvivl. 
  • Brug kun friske svampe til madlavning.
  • Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe, så hvis du kun spiser lidt, så mærker du også overfølsomheden svagt.
  • Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
  • Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring eventuelt resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
  • Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller, hvilket er giftigt for kroppen i større mængder.

Kilde: Naturstyrelsen

Lovgivningen om at samle svampe

Inden du begiver dig ud i den danske natur med det formål at samle svampe til aftensmaden, er der en række regler, der er forbundet med netop det at samle svampe.

Loven giver dig nemlig kun ret til i et begrænset omfang at indsamle svampe til privat brug – dog kan ejeren af en skov give dig lov til mere. En tommelfingerregel siger, at der kan samles bær eller svampe, der svarer til en fyldt plastikpose.

Det er tilladt at samle svampe i privatejede skove, men kun langs med stierne, da det ikke er tilladt at forlade sti eller vej i en privat skov.

I private skove må du desuden kun færdes fra klokken seks om morgenen til solnedgang. Ønsker du at plukke svampe uden for stisystemer, skal ejeren spørges om lov først.

En anerkendt svampebog er en god følgesvend, når turen går ud i skoven. Men er du ny svampesamler, anbefales det at følges med en kyndig svampekender, da det er vigtigt at undgå de giftige svampe.

Herunder er der to lister – en med fem let genkendelige spisesvampe og en med fem giftige svampe.

svampeguide.dk kan der læses om flere arter.

Spiselige svampe

  1. Markchampignon

    Her vokser den: Græsmarker, græsplæner samt i haver og parker med næringsrig jord. Vokser ofte i hekseringe eller i små flokke.

    Sæson: Juni til udgangen af oktober.

    Sådan ser den ud:  Kugleformet hat med en diameter på tre til otte centimeter. Hatten er hvid og har små skæl. Overfladen er tør og mat. Frie, tætte og brede brune lameller. Stokken er tre til seks centimeter høj og en til halvanden centimeter i diameter. Svampen har en enkelt hvid, glat og tynd ring omkring stokken umiddelbart under hatten.

  2. Almindelig kantarel

    Her vokser den: Vokser kun i forbindelse med træer (ofte bøg, eg, birk og fyr) og på fattig jordbund med sur jord.

    Sæson: Juni til november.

    Sådan ser den ud: Gul med farvevariation som æggeblommer. Svampen er cirka tre til ti centimeter høj. Hatten vokser frem hvælvet, men bliver snart tragtformet med en bølget rand. Diameteren kan blive op til ti centimeter. Svampen har nedløbende forgrenede lister under hatten, og disse løber langt ned ad stokken.

  3. Tragt-kantarel

    Her vokser den:  Findes i løv- og nåleskov, især på fugtig, mosrig morbund. Tragt-kantareller gror ofte i klynger.

    Sæson: September til når frosten kommer.

    Sådan ser den ud: Tragtformet og to til fem centimeter høj. Hatten er okkerbrun til gulbrun og ligner farvemæssigt visne blade og kan derfor være svær at få øje på. Overfladen er rynket og tør med en nedtrykt til navlet midte. Stokken er tre til syv centimeter høj.

  4. Stor trompetsvamp

    Her vokser den: Vokser især i ældre løvskov, ofte under eg og bøg. Den vokser på kalkholdig, leret jord mellem mosser og vissent løv. Vokser i klynger.

    Sæson: August til oktober.

    Sådan ser den ud: Gråsort til mørkebrun med en karakteristisk dyb tragtform og en kruset hatrand, der giver den et trompetlignende udseende. Svampen er 6 til 14 centimeter høj, og hatten er 3 til 7 centimeter bred og har en filtet/tottet overside.

     

  5. Karl Johan – spiselig rørhat

    Her vokser den: Findes i løv- og nåleskove og især på mager bund.

    Sæson: August til oktober.

    Sådan ser den ud: Hatten er 5 til 20 centimeter i diameter, men den kan i sjældne tilfælde blive helt op til 25 centimeter. Hatten er halvkugleformet til hvælvet, brun eller gråbrun med en lidt fedtet overflade. På undersiden af hatten ses de fine runde rør tydeligt. Undersiden er hvid på unge eksemplarer. Efterhånden som svampen ældes, skifter farven over til gullig og ender i en grønlig nuance.

     

Kilde: Naturstyrelsen

Giftige svampe

  1. Snehvid fluesvamp

    Her vokser den: Vokser i løv- og nåleskove på mager bund. Den findes ofte på fugtig tørvebund, især under birk, gran eller eg.

    Sæson: August til september.

    Sådan ser den ud: Høj, slank og kridhvid svamp. Hatten er halvkugleformet og to til ti centimeter i diameter. Den forbliver halvkugleformet til hvælvet længe og bliver til sidst, når den er moden, helt affladet. Oversiden af hatten er en smule fedtet og glinsende, og i regnvejr kan den være slimet. Den er 6 til 16 centimeter høj. 

  2. Grøn fluesvamp

    Her vokser den: Vokser på næringsrig jordbund i løvskove. Ses ofte under bøg eller eg.

    Sæson: August til september.

    Sådan ser den ud:  Hatten er 2 til 12 centimeter bred, og farven varierer fra gulgrøn til olivengrøn. Stokken er hvid og op til 15 centimeter høj og 1 til 2 centimeter i tykkelsen. Lamellerne er frie og hvide. Lamelsvøbet efterlader en tydelig, bred hudagtig ring på stokken.

     

  3. Rød fluesvamp

    Her vokser den: I løv- og nåleskov, især på mager bund.

    Sæson: Juli til oktober.

    Sådan ser den ud: Har en karakteristisk postkasserød hat på 6 til 18 centimeter i diameter, halvkugleformet eller affladet med en glat og fedtet overflade. Hatten er klart rød til orange med hvide skæl, som ligner prikker på hattens overflade. Skællene er rester fra fællessvøbet. De sidder derfor løst og kan falde af. Lamellerne er helt hvide med hvide sporer. Lamellerne er frie, tætte og hvide.

  4. Almindelig netbladhat

    Her vokser den: Findes i løv- og nåleskov.

    Sæson: September til oktober.

    Sådan ser den ud: Varierer i farven fra gullig til rødbrun. Svampen har et glat eller uregelmæssig sprukkent mønster. Hatten er tre til ni centimeter bred og ofte tragtformet. Hatranden kan være ujævnt puklet eller indrullet. Den kan være svær at bestemme, da dens udseende kan forveksles med spiselige arter. 

  5. Satans rørhat

    Her vokser den: Vokser gerne på steder med leret og kalkrig jord. Den vokser sammen med de fleste løvtræer, men især bøg, eg og lind.

    Sæson: Juli til oktober.

    Sådan ser den ud: Meget stor fastkødet rørsvamp. Hatten har en halvkuglet form – til tider med en svag hvælving. Den kan blive 6 til 30 centimeter bred. Oversiden af hatten er ru og tør og har en bleg hvidgrålig farve. Enkelte eksemplarer kan dog være lyst læderbrune. Stokken er buttet og tøndeformet med en varm gul med et rosa netmønster øverst på stokken.

Kilde: Naturstyrelsen