Vejr

Fascinerende syn - to skypumper ved siden af hinanden

Fredag aften blev der set 'tvillingeskypumper' over Nordsjælland.

De personer, der fredag aften kastede et blik på aftenhimlen over Nordsjælland, fik sig formentlig en oplevelse, de sent vil glemme.

Fra undersiden af en række cumulusskyer af den såkaldte congestus-type hang to skytragter ned ganske tæt på hinanden.

Den lavtstående aftensol oplyste skyerne og tragterne, så de optrådte i rødlige nuancer, hvis man betragtede dem fra den solbeskinnede side, og gjorde synet ekstra spektakulært.

Skypumper fredag - tornadoer tidligere på ugen

De fascinerende skytragter, der hang ned fra skyens underside, er det, vi normalt i Danmark kalder for skypumper.

Typisk vil det imidlertid først kaldes en skypumpe, hvis tragten har kontakt til jorden eller havet, og indtil det sker, betegnes det normalt som en skytragt - eller henholdsvis funnel cloud på engelsk og tuba på latin.

Skypumperne kan dog godt have en rotation ved overfladen, selvom det kan se ud, som om tragten ender midt i luften.

En skypumpe bliver først synlig, når trykket i den er så lavt, at fugten i luften kondenserer.

Fredagens skypumper kan være dannet ved vindens møde med kystlinjen. Det skaber vinde, der støder mere sammen end over havet, hvilket kan skabe hvirvler nær jordoverfladen. Sådanne hvirvler kan strækkes opad af vinde under skyen, og det øger hvirvlens rotationshastighed.

Skypumperne fredag var ganske fredelige, men de kan anrette skader, hvis de rammer beboede områder. Selvom at skypumper er nærtbeslægtede med tornadoer, er det andre dannelsesmekanismer, der udløser tornadoer.

EF-skalaen for tornadoer

Tornadoer kategoriseres ud fra EF-skalaen (Enhanced Fujita Scale) som har været i brug i USA siden 2007. Skalaen er opkaldt efter den japansk-amerikanske meteorolog Tetsuya Theodore Fujita (1920-1998) og måler en tornados styrke ud fra dens ødelæggelser i kategorierne EF0 til EF5, hvor sidstnævnte er kraftigst.

Ødelæggelserne kan omtrent omsættes til vindhastighederne herunder, men klassificeringen sker ud fra ødelæggelsernes omfang alene. Tornadoer, der derfor ikke resulterer i nævneværdige materielle skader, kan være meget svære at klassificere og undertiden ende i en for lav kategori.

EF0
Vind: 29-37 m/s 
Relativt mindre ødelægger som under en gedigen dansk storm eller orkan. Tagsten blæser ned, skorstene blæser omkuld og træer brækker over eller rives op.

EF1
Vind: 38-49 m/s 
Moderate ødelæggeser - hustage lider stor skade og kørende biler blæses af vejen.

EF2
Vind: 50-60 m/s
Betydelige ødelæggeser - tage rives af huse og biler kan tippes rundt. Træer rives op med rode eller brækker over.

EF3
Vind: 61-73 m/s
Voldsomme ødelæggelser - tage blæser af selv solide bygninger og biler løftes og kastes rundt. Træer rives op med rode.

EF4
Vind: 74-90 m/s
Enorme ødelæggelser - huse jævnes med jorden og biler løftes og flyver igennem luften
Typisk breddere end 500 meter

EF5
Vind: Over 90 m/s
Altødelæggende - jævner næsten alt med jorden og kan løfte store lastbiler mere end 100 meter væk
Typisk breddere end 1000 meter

Egentlige tornadoer er sjældne i Danmark, men så sent som i søndags blev der dannet mindst to regulære tornadoer over dansk område. Den ene ramte nær Stege på Møn og trak et fire kilometer langt spor af ødelæggelse efter sig.

Den anden blev dannet over Smålandsfarvandet og blev foreviget sammen med den supercelle, den udgik fra. Billedet er historisk i dansk vejrhistorie.

Mandag blev der igen observeret en tornado nær Ringsted, der også ramte et beboet område.