Vejr

Ny rapport kan give klimaangst – sådan tackler du det

Der er grund til at bekymre sig om klimaet, men det må ikke fylde det hele, siger psykolog.

Det er to millioner år siden, at CO2-indholdet har været så højt i atmosfæren som nu, og det bliver noget nær umuligt at holde os under temperaturstigningen på 1,5-2 grader, som er beskrevet i Parisaftalen.

Sådan lyder konklusionen i den første del af klimapanelet IPCC's sjette hovedrapport, som udkom mandag. Med andre ord er er det ikke just opløftende læsning.

Og det nedslående budskab kan hos nogen måske give anledning til tilstanden 'klimaangst'. En tilstand der endnu ikke er anerkendt som diagnose, men som psykologerne alligevel ser flere og flere tilfælde af.

- Dengang jeg startede som psykolog for 16 år siden var klimaangst slet ikke noget, vi kendte til. Det er helt anderledes i dag, og jeg forventer, at den nye rapport kan give anledning til et lille peak i henvendelser om netop klimaangst, siger Camilla Karmark, som er psykolog og klinikindehaver hos Lind og Karmark.

Grublerier i timevis og sygemelding fra studie

Det er naturligt og for sin vis sundt at bekymre sig om klimaet, da det kan anspore til mere handling i klimaets favør hos den enkelte. Men hos nogle kan bekymringen blive altoverskyggende og pinefuld.

- Det handler ikke om bekymringen er reel, men hvor meget den fylder. Hvis tankerne om klima kører i dit hoved i adskillige timer om dagen, og du har svært ved at koncentrere dig om andet, så skal man være opmærksom, fortæller Camilla Karmark.

Tilstanden rammer ifølge Camilla Karmark især yngre mennesker, og hun har set eksempler på unge, som har måtte sygemelde sig fra studiet, fordi tanker om klimaet fylder for meget. Eller studerende, som ikke kan gennemføre forelæsninger, fordi koncentrationen svigter. I det tilfælde er psykologens råd at kigge på nytteværdien af ens bekymringer:

- Når du sidder til forelæsning og får en bekymringstanke om klimaet – gør det så en forskel for klimaet? Nej. Men gør det en forskel for din forståelse af forelæsningen? Ja. Klimaet får ikke noget ud af, at du bruger tiden på at bekymre dig midt i en forelæsning, forklarer Camilla Karmark.

Angsten fodres af søgninger på nettet

Personer med sygdomsangst bruger ofte meget tid på at afsøge nettet for viden om sygdomme og symptomer herpå. Det samme kan være tilfældet med klimaangst. En adfærd som kan give en selvforstærkende effekt, forklarer Camilla Karmak:

- Hvis du hele tiden googler klima og klimaforandringer, så vil algoritmerne sørge for, at du bliver eksponeret for mere og mere om klima, hver gang du går på sociale medier eller andet. På den måde bliver din angst også konstant fodret.

Når telefonen ringer – så ignorer den

Symptomerne på klimaangst er altså et fokus på klima, som kan blive så massivt, at det går udover livskvaliteten hos den enkelte. Hos nogle kommer det til udtryk som en altoverskyggende bekymring, vrede og frustration, mens det hos andre kan blive en depressiv tilstand, hvor man hensynker i apati, modløshed og en følelse af "det nytter alligevel ikke noget".

Camilla Karmark understreger, at hun som psykolog ikke betvivler, hvorvidt der er grund til at bekymre sig om klimaet. For det viser al forskning med tydelighed. Men man kan forsøge at ændre omfanget af sine bekymringer. Et afsluttende og helt konkret råd fra psykologen lyder således:

- Forestil dig at dine bekymringstanker er en telefon, der ringer. Bare fordi den ringer, så behøver du ikke at tage den. Giv den lov til at ringe, men lad være at tage den og vend dit fokus tilbage til det, du du var i gang med, eksempelvis cykelturen eller forelæsningen. Så ringer telefonen givetvis igen 10 minutter efter, men så ignorerer du den en gang til. Hen ad vejen vil telefonen så ringe mindre og mindre.