De vilde vejrfænomener er menneskeskabte, konkluderer FN-rapport

Det varmere klima vil give øget nedbør, mere tørke og flere farlige hedebølger, lyder konklusionen i ny klimarapport fra FN.

For første gang siden 2013 gør FN status på verdens klima med første del af klimapanelet IPCC's sjette hovedrapport.

Endnu en klimarapport, vil nogle måske tænke. Men der er grund til at være opmærksom. Rapporten skærer det nemlig endnu mere præcist og veldokumenteret ud, at konsekvenserne af klimaforandringerne vil være noget nær uoverskuelige, hvis verden fortsætter ad det nuværende spor.

- Siden den femte klimarapport har vi fået en bedre forståelse af det regionale klima. De regionale vurderinger er specielt vigtige i forhold til de ekstreme hændelser. Hvad sker der i en region i forhold til en anden? Hvad er det egentlig, vi ser? Kan det skyldes klimaforandringer? siger professor i klimaforandringer og prorektor ved SDU, Sebastian Mernild, der er hovedforfatter på rapporten.

Temperaturen er steget

Klimarapporten sammenfatter ligesom de foregående al aktuel tilgængelig klimaforskning og skal fungere som værktøj for beslutningstagere over hele verden.

Den beskriver kort fortalt, hvad forskningen ved om klimaet lige nu.

Konklusionen er, at temperaturen grundlæggende er steget med godt en grad, siden udledningen af fossil CO2 fra gas, olie og kul begyndte med industrialiseringen.

Rapporten fortæller, at klimaforandringerne indtræder med en vis forsinkelse, og ligegyldigt om vi forestillede os, at al udledning kunne stoppes øjeblikkeligt, vil temperaturen fortsat stige frem mod midten af dette århundrede.

Millioner af års CO2 udløst på kort tid

Skal vi holde os under de 1,5 til 2 graders samlet temperaturstigning, som er nævnt i Paris-aftalen, vil det kræve noget nær fuldt stop i udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Ifølge rapporten er det to millioner år siden, at CO2-indholdet har været så højt i atmosfæren som nu. For drivhusgasserne metan og kvælstof er det mindst 800.000 år siden, at der har været en tilsvarende mængde i atmosfæren. Drivhusgasserne får temperaturen til at stige.

- Klimaforandringerne er uden fortilfælde over de sidste mange tusinder år, og inden for de seneste årtier er de begyndt at gå betydeligt hurtigere, siger Sebastian Mernild.

Det bliver mere vådt, tørt og varmt

En af konsekvenserne er stigende nedbør. Siden 1950’erne har der været en stigning i nedbøren, og den stigning er taget til siden 1980’erne.

Grundlæggende kan atmosfæren indeholde 7 procents mere fugtighed, for hver grad temperaturen stiger, og derfor vil vi se flere ekstreme nedbørshændelser, når det bliver varmere.

Regn har altid kunnet udløse naturkatastrofer, men sandsynligheden for, at det sker, bliver større og større nu.

Samtidig kan vi i den anden ende af skalaen forvente flere tørkekatastrofer og flere ekstreme hedebølger.

- Helt specifikt kan vi sige, at de ekstreme hændelser med nedbør og varme kommer med en øget hyppighed og intensitet, mens der kommer færre hændelser med ekstrem kulde. Det er det generelle mønster, siger Sebastian Mernild.

At opvarme et hav tager sin tid

De store verdenshave bliver ikke bare varmere, fordi luften bliver varmere over en årrække. Dertil er der simpelthen tale om for store vandmasser, men havene opvarmes gradvist over tid, og i hvert fald de øverste 700 meter er blevet varmere siden 1970’erne.

Siden omkring år 1900 er havene steget med cirka 20 centimeter, og vandet stiger nu næsten 3 gange så hurtigt som dengang, selvom det fortsat måles i millimeter. For øjeblikket er vi på omkring 3,7 millimeter om året.

Havene kommer fortsat til at stige over de kommende ĂĄrhundreder og formentlig ĂĄrtusinder.

PĂĄvirker havene i ĂĄrtusinder

Hvis den globale opvarmning kan begrænses til 2 grader, vil havene over de kommende 2000 år stige 2 til 6 meter. Hvis opvarmningen bliver 5 grader, vil havene stige 19 til 22 meter over de kommende 2 årtusinder.

Vandet stiger, både fordi det bliver varmere og udvider sig, og fordi der bliver tilført smeltevand fra gletsjere og iskapper.

Gletsjere og havis er samtidig aftagende over det meste af kloden. Kun de enorme iskapper på Sydpolen virker overordnet relativt uberørte set siden 1980’erne, men dette dækker over store lokale variationer og modsatvirkende faktorer.

Klimaforandringerne er i gang

Kigger man på de enkelte konklusioner i den engelsksprogede rapport, kan man godt studse over ordene "most likely" og "high confidence", men inden for klimaforskning er der så mange faktorer, der spiller ind, at ”100 procent sikkert” er umuligt.

Til gengæld er antallet af forskere, der alle peger samme retning, fuldstændigt overvældende.

- Den globale opvarmning har allerede pĂĄvirket klimaet og skabt mere ekstremt vejr, siger Sebastian Mernild.

Samtidig med rapporten har IPCC frigivet et interaktivt atlas, hvor man kan se klimaforandringers effekt forskellige steder på jorden.​

- Med atlasset kan man kigge ind i det globale og regionale klima, så det bliver nemmere for folk at forstå, hvad det er, der sker, i stedet for at man skal sidde og kigge på store pdf-filer på en computerskærm. I atlasset kan man lege med et utal af forskellige parametre og se, hvordan det påvirker klimaet, forklarer Sebastian Mernild.