Vejr

Ekstrem hedebølge rammer dele af Europa med 40 til 45 grader

Populære feriedestinationer kan se frem til ekstrem varme, og risikoen for naturbrande er høj.

Sommerens mest intense og udbredte hedebølge ser ud til at ramme det sydøstlige Europa op mod månedsskiftet.

Temperaturen forventes at runde 40 grader mange steder, og lokalt kan man få hele 45 grader i Grækenland i weekenden.

Da det samtidig bliver tørt langt de fleste steder, vil risikoen for naturbrande i Middelhavsregionen og Sydøsteuropa, især Balkan, også stige markant.

Himlen er så godt som skyfri, og luften er allerede varm onsdag eftermiddag med omkring 40 grader flere steder i det sydlige Italien, Albanien, Grækenland, Nordmakedonien, Bosnien, Serbien, Rumænien og Bulgarien. I selvsamme områder vil det solrige vejr og temperaturniveauet fortsætte resten af ugen.

Weekenden ser ud til at byde på de varmeste dage i hedebølgen, hvor temperaturen muligvis kan nå hele 45 grader på fastlandet i det centrale Grækenland nordvest for Athen.

På de Ioniske Øer i Vestgrækenland forventer man 38 til 40 grader, mens man på øerne i det Ægæiske Hav typisk får 37 til 38 grader.

Den hidtil højeste målte temperatur i Grækenland er 48,0 grader, og den blev målt nær Athen 10. juli 1977.

Ørkenluft opvarmes yderligere i højtryk

En såkaldt heat dome eller varmekuppel er ansvarlig for den intense og vedvarende varme. Samme fænomen gav for nylig en ekstrem hedebølge i det nordvestlige USA og vestlige Canada med nye temperaturrekorder, udbredt tørke og naturbrande til følge.

Rent meteorologisk er der tale om et skolebogseksempel på en vejrsituation, der kan give hedebølger: En fastlåst højtryksryg, som i dette tilfælde skyder op fra et højtryk centreret over Algeriet til Balkan og Østeuropa.

Når et højtryksområde på den måde parkerer sig over et område i længere tid, bliver varm luft fanget under højtrykket, der fungerer som en enorm kuppel – en varmekuppel.

I højtryksryggen er luften i forvejen varm. Det er ørkenluft, som er strømmet op fra Sahara til den centrale og østlige del af Middelhavet og de tilstødende landområder på Balkan.

Højtrykket giver desuden stort set skyfrit vejr, så solen bidrager yderligere til opvarmningen af luften, når den hver dag skinner for fuld styrke. Og så vil højtrykket tilmed selv være med til at varme luften yderligere op.

Det sker, fordi luften i et højtryk synker fra stor højde ned mod jorden, og i den bevægelse bliver luften både varmere og mere tør på grund af stigende lufttryk.

Den samlede effekt er, at luften bliver knastør og meget varm i og omkring det centrale og østlige Middelhav i de kommende dage. Vegetationen i området vil derfor tørre yderligere ud, hvilket betyder, at faren for naturbrande stiger. Den Europæiske Unions fælles brandvarslingssystem, EFFIS, beskriver brandfaren i de kommende dage som "Extreme Danger" til "Very Extreme Danger" i blandt andet Syditalien og Grækenland.

Prognoserne indikerer i skrivende stund, at det endda kan blive endnu varmere i Grækenland i næste uge, men der hersker stor usikkerhed her, fordi en koldfront fra nordvest kan rykke på vejrsituationen. Ikke desto mindre er der lagt op til en ekstrem periode ved populære turistområder i det sydøstlige Europa.