Vejr

Varmt vejrskifte på vej

Der vil fortsat være en lille risiko for byger, men de fleste vil få en dejlig varm og tør uge 28.

Efter en nogle steder meget våd uge ser vejret nu ud til at vende.

I den kommende uge bliver det både varmere og mere tørt over hele Danmark.

Vi ligger fortsat lige på grænsen til noget ustadigt vejr, så det bliver ikke solskin fra en klar, blå himmel, og der vil være risiko for byger. Men det bliver markant varmere, og vinden vil ikke gøre meget væsen af sig.

Det betyder, at folk der går på ferie i den kommende uge, kan se frem til nogle rigtig behagelige dage.

Fra og med mandag bliver der skruet op for varmen, og temperaturerne vil ligge på 20 til 26 grader.

Frem til onsdag stiger temperaturerne og kulminerer med op til 30 grader midt på ugen.

Torsdag og frem mod weekenden vil temperaturen falde en smule, uden at det bliver decideret koldt. Det vil fortsat være højtrykspræget sommervejr.