Vejr

Torsdag bliver også regnfuld - se her, hvor der vil falde mest

Et nyt regnvejr vil i løbet af torsdagen spadsere ind over først Sjælland og sidenhen Jylland.

Vejret har for alvor skiftet gear onsdag, og torsdag fortsætter i samme gear. Et nyt stort regnvejr vil løbe op over Danmark.

Tyngdepunktet af regnvejret med mellem 20 og 40 millimeter ventes at ramme store dele af Sjælland og den nordlige halvdel af Jylland.

Ovenstående prognose viser desuden, at de sydvestlige egne og det nordligste Jylland går fri af de store regnmængder.

Regn først i øst, senere også i vest

Tordagens regnvejr kommer fra et lavtryk, der i løbet af torsdagen bevæger sig fra Østersøen til det centrale Danmark. Derfor vil det også først regne i de østlige egne.

På prognosekortet for klokken 10 kan man se regnvejret over Bornholm og Østsjælland, mens der i Jylland er sol og op til 20 grader.

Om eftermiddagen vil regnvejret dominere over Sjælland, og får efterhånden også fat i Østjylland.

Sent på eftermiddagen og til aften vil regnvejret trække videre mod vest, og få fat i større dele af Jylland

Endnu regn fredag, men bedre vejr i weekenden

Lavtrykket vil i løbet af fredag løbe videre igennem Danmark, og efterhånden nå Nordsøen.

Det betyder, at fredagen fortsat byder på meget regn, men herefter forbedres vejret til weekenden.

Lørdag og søndag kommer der antageligt nogen sol med temperaturer op mellem 20 og 25 grader.

Der vil fortsat komme stedvise byger, men regnmængderne bliver langt mindre end de foregående tre dage.