Vejr

Delvis solformørkelse over Danmark

Følg med her i live bloggen, når det særlige astronomiske fænomen, solformørkelse, finder sted over den nordlige halvkugle. I Danmark bliver solformørkelsen delvis og topper omkring klokken 12.37.

Stil spørgsmål

Livebloggen er slut

Solformørkelsen er ovre og dermed også denne liveblog. Tak fordi i fulgte med. 

Husk stadig at sende jeres bedste fotos af solformørkelsen til TV 2 VEJRET. 

Spørgsmål

Henrik:

Lægger I billeder ud til dem som ikke har solformørkelsesbriller?

Svar:

Der er både billeder her i bloggen, og der vil blive fulgt op i løbet af dagen.

Spørgsmål

Jens Jakob Sørensen:

Er tidsangivelserne Københavnertid? Der er ikke sket noget endnu i Jylland, så vidt jeg kan se...

Svar:

Der har såmænd været solformørkelse i Jylland også. Topbilledet på artiklen er fra Vejle :-)

Spørgsmål

Preben Juhl:

Bliver det helt mørkt nogle steder? Og hvornår kan man opleve en hel solformørkelse i DK?

Svar:

Der har været næsten total solformørkelse i Qaanaaq i det nordvestlige Grønland, over dele af Canada samt det østlige Rusland.

Næste gang der er en total solformørkelse i Danmark er 25. maj 2142 klokken 10.04. Sidste gang der var en total solformørkelse i Danmark var 28. juli 1851.

Solformørkelsen er nu slut

Klokken har nu passeret 13.52 og dermed er den delvise solformørkelse over Danmark slut for denne omgang. På verdensplan er der stadig 1 time og 17 minutter tilbage af solformørkelsen. 

Totale solformørkelser i Danmark

Der har faktisk været total solformørkelse i Rigsfællesskabet i det nordvestlige Grønland i forbindelse med dagens solformørkelse.

Skal man opleve en total solformørkelse i Danmark skal man dog vente længe, da den næste totale solformørkelse i Danmark er 25. maj 2142 klokken 10.04. Sidste gang der var en total solformørkelse i Danmark var i 1851.

Spørgsmål

Peter Christensen:

Hvor meget er lysintensiteten aftaget ved kulminationen af solformørkelsen? Jeg fornemmer, at der lige er klippet toppen af sollyset, men så heller ikke mere.

Svar:

Godt spørgsmål. Målinger af netop lysintensitet under solformørkelser viser, at der kun er cirka en tiendel af den normale lysintensitet ved dagslys, når der er total solformørkelse. Det svarer til noget der minder om tusmørket. I år i Danmark har lysintensitet ved solformørkelsen svaret til lysintensitet ved skyet vejr. 

10 minutter tilbage af solformørkelsen over Danmark

Der er stadig omkring 10 minutter tilbage af den delvise solformørkelse over Danmark. For hele Jorden slutter solformørkelsen om 1 time og 30 minutter. 

Første delvise solformørkelse i Danmark i fem år

Sidste gang der var en delvis solformørkelse i Danmark var i 2015. Hvert år er der dog altid en solformørkelse et eller andet sted på Jorden, men ofte er man nødt til at rejse efter den.

Næsten total solformørkelse i Canada

Delstaten Ontario i Canada var et af de steder, hvor solformørkelsen var mest markant med en næsten total solformørkelse. En ring af ild træder tydeligt frem på himlen.

På disse kanter var Solen netop lige stået op under solformørkelsen. Derfor fremstår lyset på billedet som rødt. 

Sådan har solformørkelsen set ud i USA

Solformørkelsen toppede på den amerikanske østkyst, hvor omkring 70 procent af solskiven var dækket af Månen. Billedet er fra Arlington i delstaten Virgina.

Lyset er rødt, fordi Solen på dette tidspunkt er ved at stå op. 

Spørgsmål

Paul:

Sker der noget, hvis man kigger lidt og hurtigt fjerner hovedet? Er nemlig bange..

Svar:

Det vil jeg fraråde at gøre. Eventuelt kan du bruge en kikkert og projektere sollyset ned på et stykke papir. 

Spørgsmål

Nina Wendela Hansen:

det kan også ses her i Fredensborg oppe over min lejlighed.. hvor kan få de solbrillerformørkelse hen?

Svar:

De kan i hvert fald købes på nettet flere steder. Er lidt mere i tvivl om, hvilke fysiske butikker, der markedsfører disse briller. 

Spørgsmål

Margrethe:

Hvornår begynder formørkelsen?

Svar:

Formørkelsen har netop kulmineret. I Danmark er det ikke blevet så mørkt. Havde det været skyfrit havde man oplevet solformørkelsen som en sky, der var drevet forbi solskiven. 

Solformørkelsen er nu aftagende

Solformørkelsen er den næste times tid nu aftagende. Månen er nemlig ved at forlade solskiven. Månen forlader endeligt solskiven over Danmark klokken 13.52.

Sådan ser solformørkelsen ud

Her træder Månen tydelig frem foran Solen. 

Spørgsmål

Philip:

Hvor i landet er solformørkelsen tydeligst?

Svar:

I Vestjylland og Nordjylland dækkes solskiven op til 30 procent. Andre steder i landet er det kun omkring 20 procent. I Qaanaac i det nordvestlige Grønland er det næsten total solformørkelse. 

Sådan opleves solformørkelsen i Danmark

Er man ikke ejer af hverken solformørkelsesbriller eller en kikkert, så opleves solformørkelsen som en sky, der driver forbi Solen. 

Andre steder på den nordlige halvkugle er solformørkelsen mere markant, da solskiven næsten total dækkes af Månen. 

Spørgsmål

Mathias:

Hvad tid sker formørkelsen?

Svar:

Hej Mathias

Solformørkelsen kulminerer lige nu. I Danmark opleves den som om, at en sky er drevet forbi Solen. Andre steder på den nordlige halvkugle er solformørkelsen mere tydeligt.