Den globale opvarmning vil øge antallet af 'zombiebrande'
I verdens kolde regioner kan gløderne ulme hele vinteren dybt nede i jordens tørvelag.
Det klassiske skud i en zombiefilm er, når jorden begynder at dirre, inden den gennembrydes nedefra af en indskrumpet dødningehånd.
Sådan er det også lidt med de skjulte naturbrande, der overlever vinteren skjult under jorden for at bryde frem året efter. Og derfor har de også fået tilnavnet zombiebrande.
Nu har klimaforskere fra Alaska og Holland opdaget, at det varmere klima skaber bedre forhold for zombiebrandene. Det beskriver de i en undersøgelse offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Brandene finder sted i Jordens kolde regioner, hvor klimaet bliver varmere hurtigere end noget andet sted på Jorden.
Knap 1 procent af naturbrandene i Alaska og Canada har over en 16-årig periode skyldtes brande, der har overlevet i den tørverige jord.
- Vi ved, at naturbrandene i sæsonen opstår på grund af lyn eller mennesker, siger Sander Veraverbeke fre Vrije Universiteit i Amsterdam til Reuters og fortsætter:
- Når det så sker i starten af sæsonen i nærheden af et udbrændt område fra sidste år, og der ikke er lyn eller mennesker på spil, ved vi, at der er tale om en overvintret brand.
Lagret kulstof slipper fri
Jorden i disse områder er proppet med kulstof, der som bekendt udgør C'et i CO2.
Når områderne brænder af, frigøres kulstoffet til atmosfæren, hvor det går i forbindelse med ilt og danner CO2.
Det naturlige kredsløb for naturområder er normalt. At naturen optager lige så meget kulstof, som den frigiver.
Kredsløbet forudsætter imidlertid, at nedbrydningen og tilvæksten følges ad, og at der ikke forekommer unaturligt mange brande.
Balancen forskubbes
Ved øgede naturbrande frigives kullagre, der vil tage mange år at få genopbygget ved naturens egen vækst.
Den hollandsk-amerikanske undersøgelse viser, at mængden af sne og regn på Jorden ovenover ikke spiller nogen som helst rolle for zombiebrandenes overlevelse hen over vinteren.
For at overleve vinteren kræves det, at branden ligger og ulmer relativt varmt og dybt. Dog ikke så dybt, at den kvæles fuldstændigt af manglen på ilt.