Vejr

Foto fra NASA viser røgforurening fra australske skovbrande i sommer

Særlige skyer bragte røgen fra de australske skovbrande op i stratosfæren, hvor den stadig ligger som et lag i mere end 23 kilometers højde.

Den internationale rumstation ISS har en særlig plads med en helt særlig udsigt. Fra den plads kan astronauterne se hen langs Jordens atmosfære og videre ud i rummet.

Og derfra har NASA netop offentliggjort et opsigtvækkende billede af en kendt forurening af rummet.

Når vulkaner går i udbrud, skove går i brand, ørkener blæses op - og vi mennesker forurener - kan bitte små partikler kaldet aerosoler ende helt ude i stratosfæren, og det er dem, som en astronaut nu har fanget med sit kamera.

Billedet ligner en tegning fra en lærebog, men det er skudt ud gennem vinduet af The Cupola i ISS-modulet Tranquility.

Aerosolforureningen er det farvede bånd med en lille smule blåt under sig. Det er grundlæggende primært røgpartikler sendt op med skyer fra de australske naturbrande.

På billedet ses tydeligt et lag af røgpartikler, som ifølge NASA for øjeblikket primært stammer fra de australske naturbrande de seneste år.

Varmen fra brandene skabte ekstremt høje pyrocumulus skyer, der løftede røgen højere op, end det nogensinde før er observeret.

The cupola har en vis lighed med cockpittet i den kendte Tusindårsfalk fra Stjernekrigsuniverset.

Pyrocumulus minder om almindelige cumulus, men drives af varmen fra branden og ikke fra solen.

Cumulus er de blomkålsskyer, der kommer, når solens varme får luften til at stige til vejrs, indtil luftfugtigheden fortættes i en karakteristisk sky.

Partikellaget befinder sig i 23 til 30 kilometers højde.

Her muligvis rummets p.t. bedste udkigsplads.

Generelt kan partikler i stratosfæren have en afkølende effekt på Jorden.

Det er for eksempel en udbredt teori, at vulkanen Samalas udbrud i 1257 udløste den såkaldte lille istid, der varede frem til 1800-tallet.

Det er muligt at måle aerosolerne i atmosfæren, men lidt mere tricky at fange dem med et kamera.

Men så dramatiske behøver konsekvenserne af stratosfærestøvet ikke at være.

Når der nogle gange blæser støv op fra Sahara, bliver resultatet bare flotte, meget røde solnedgange over Danmark.

ISS befinder sig i 400 kilometers højde, og Stratosfæren begynder i mellem syv og tyve kilometers højde, alt efter hvor på Jorden man befinder sig.