Vejr

Så er de lyse nætter over os

Okay, det er gråvejr, regn og blæst – til gengæld er det slut med de kulsorte nætter.

Selvom vejret måske ikke altid er med os her højt mod nord, kan vi hvert år glæde os over de lange, lyse nætter. Og de mørke tider er nu forbi.

Fra nu af kommer solen ikke længere ned bag horisonten, end at en lille smule lys altid vil slippe hen over os. Det bliver med andre ord ikke kulsort nat de næste fire måneders tid.

Flottest, lysest og ikke mindst kortest bliver nætterne naturligvis omkring sommersolhverv, der i år falder på mandag 21. juni. Men allerede nu vil der langt de fleste steder være lys på nattehimlen.

Tommelfingerreglen siger, at de lyse nætter går fra den 5/5 til den 8/8, men det er en sandhed med modifikationer.

Snyd mod syd

Reglen passer nogenlunde for København, men den helt præcise dato afhænger af, hvor nordligt eller sydligt, du befinder dig i landet.

Nætterne bliver nemlig først lyse mod nord, inden fænomenet gradvist bevæger sig mod syd. I august går det lige omvendt.

Hvis du er i Gedser, kommer de lyse nætter dermed først lidt senere, end 5/5-8/8-reglen tilsiger, mens det sker lidt tidligere i Skagen.

Fra det nordlige til sydlige Danmark er der omkring 11 dages forskel i begge ender. Det giver 108 lyse nætter til Skagen, hvor Gedser må nøjes med 86.

Når solen befinder sig mindre end 18 grader under horisonten, vil den oplyse himlen over os. Det er det fænomen, som vi kender som lyse nætter.

Det magiske tal er 18. Når solen ikke går længere end 18 grader ned bag horisonten, vil den hele tiden oplyse nattehimlen over os en smule.

Om vinteren kommer solen hele 58 grader under horisonten set fra Gedser, og så kan det altså blive mørkt.

De lysende natskyer er meget karakteristiske. Her ses nogle almindelige skyer som sorte silhuetter mod de langt højereliggende natskyer.

Den relativt lave sol under horisonten giver os også et andet af sommernætternes smukkeste fænomener. De lysende natskyer.

Natskyerne er frosne iskrystaller i mere end 80 kilometers højde. Deroppe rammes isskyerne af solstrålerne, der når op over horisonten og får skyerne til at lyse op om natten.

Solen lyser også på de høje skyer om dagen, men her er det for lyst til, at vi kan se dem.

Når der er mørkt nede ved os på Jorden, men solen stadig lyser hen over hovedet på os, kan vi se de lysende natskyer på himlen.

Jo længere mod nord, desto længere er de lyse nætter. Kommer du langt nok op, går solen aldrig helt ned i sommerhalvåret. Prisen betales til vinter med en lang nat, der kan vare flere måneder.

De lyse nætter kommer, fordi Jordens nordlige hældning i sommerhalvåret vender mod solen, mens det er omvendt om vinteren. Jorden har en hældning på 23,5 grader i forhold til solen.

Ved sommersolhverv er Nordpolen altså allertættest på solen. I år sker det klokken 5.31 om morgenen.

Solen vender

Ordet solhverv er oldnordisk og betyder oprindeligt solvending. De gamle nordboere havde altså gennemskuet, at det var et skifte i solens højde på himlen, men næppe, at det hang sammen med Jordens hældning og bane rundt om solen.

Det er Jordens hældning i forhold til solen, der er afgørende for både varmen og lyset her på Jorden, og ikke afstanden til solen, som man måske skulle tro.

Faktisk er Jordens bane tættest på solen i nogle af de første dage af januar, og det mærker vi jo ikke meget til.