Vejr

Årets første skib til Uummannaq efter fem måneder uden friske forsyninger

Langs den grønlandske vestkyst er forårets første forsyninger altid en længe ventet begivenhed.

At den lokale købmand bare altid har stort set alt på hylderne er ingen selvfølge overalt i kongeriget.

400 kilometer nord for Polarcirklen ligger en 12 kvadratkilometer stor ø, hvorpå der ligger en lille by ved navn Uummannaq. TV 2 VEJRET bragte i december dagligt billeder derfra med garanti for hvid jul.

Her har købmanden mulighed for at fylde lageret i løbet af december, og har han regnet forkert, må indbyggerne undvære deres varer eller få dem fløjet ind, indtil forsyningsskibet igen kan komme sejlende.

- Butikken ved nogenlunde, hvad vi bruger hen over vinteren, men der er altid noget, vi løber tør for. Et år er det sodavand, et andet år er der ikke chips og slik at få. I år løb byen tør for kartofler, fortæller Tim Dyrholm Arnoldi, der er skoleinspektør i byen.

Nu har foråret meldt sin ankomst i den grønlandske fjord.

Bygdeskibet har for første gang i fem måneder besøgt byen med friske forsyninger af dagligvarer, byggematerialer og alt, hvad man ellers har brug for at få leveret til en by med 1400 indbyggere.

Uummannaq er opkaldt efter det hjerteformede fjeld.

Isen ligger forsat på fjorden, og skibet er kommet frem ved hjælp af en isbryder.

Når bygdeskibet og den medfølgende isbryder sejler igen, er de lastet med alle de fisk, som byens indbyggere har fanget hen over vinteren.

Fiskene fryses ned, og til sidst kan der ikke proppes en eneste fisk mere ind i byens frysehuse. Så må fiskeriet, der er byens hovederhverv, ligge stille, indtil der igen kan sejles til og fra byen.

Det sidste skib besøgte byen omkring juletid.

- Vi kan få sendt ting ind med helikopter, men så kommer det altså også til at koste otte kroner for en banan og fire kroner for et æble. Det er klart, at vi kigger langt efter skibet i foråret, fortæller Tim Dyrholm Arnoldi.

Et af årets sidste fragtskibe ses her lægge til i slutningen af sidste år. Fra januar til maj har skibene vanskeligt ved at lægge til i fjorden på grund af is.

Rundt om fjorden ligger fem bygder med 30 indbyggere i den mindste og 400 i den største.

Her kommer forsyningsskibet også på besøg efter fem måneders isolation. Eller måske er isolation det forkerte ord, for indbyggerne i de forskellige bygder kan godt komme på besøg hos hinanden.

Så sætter man sig bare i sin bil og kører tværs over den tilfrosne fjord.

Denne mulighed har dog været begrænset i år, da isen har været usikker. I år har man ikke engang rigtigt kunnet køre på snescooter hen over isen.

Derfor er forsyningsskibet også en ekstra velkommen gæst i år.

Uummannaq har Grønlands eneste fungerende stenkirke. Den er fra 1935.

Tim Dyrholm Arnoldi forklarer, at isen er usikker cirka hvert tiende år.

Det hænger som regel sammen med en relativt kølig vinter i Nordamerika eller Europa, og så vil der ofte være lidt varmere i Grønland.

Klimaforandringerne spiller også ind. De betyder, at isen bliver dårligere og tyndere med tiden.

Navnet Ummannaq betyder 'hjerteformet fjeld' og hentyder til et karakteristisk fjeld tæt på byen, som fangerne gennem generationer har brugt som pejlemærke.