Ekstremt vejr og corona slog hårdt i 2020

Sidste år slog kombinationen af corona og ekstremt vejr dobbelt hårdt for millioner af mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra FN’s meteorologiske organisation WMO.

Mere end 50 millioner mennesker blev ramt af klimarelaterede katastrofer, samtidig med at corona vanskeliggjorde evakuering, fødevareforsyning og genopbygning.

I Filippinerne opretholdt man for eksempel afstandskravet under en cyklon i maj, så 180.000 mennesker blev evakueret i halvtomme biler og indkvarteret i halvtomme bygninger.

Sidste år måtte store dele af Afrika og Asien også lide under kraftige uvejr og udbredte oversvømmelser.

Det ekstreme vejr var blandt andet med til at udløse en voldsom græshoppeplage i Afrika.

I Sydamerika var det i stedet tørke, der var problemet. I mange lande gik landbrugsafgrøder for store milliardbeløb tabt.

Corona standser ikke global opvarmning

Ifølge rapporten har den økonomiske opbremsning ikke har haft mærkbar effekt på de udløsende faktorer i forhold til klimaforandringer.

Opbremsningen har heller ikke påvirket de dominoeffekter, som den globale opvarmning skaber.

Sidste år var et såkaldt La Niña-år, hvilket under normale omstændigheder ville være et relativt køligt år.

I stedet blev året det tredjevarmeste målt nogensinde.

Temperaturen i 2020 var 1,2 grader varmere end det førindustrielle niveau.

Årtiet 2011-2020 er det varmeste årti målt nogensinde.

CO2-indholdet i atmosfæren gøres op i dele pr. million, ppm, og niveauet er nået over 414. Det er en fordobling i forhold til før industrialiseringen, og den ekstra CO2 skyldes langt overvejende vores brug af fossile brændsler.

Udledningen af drivhusgasser er faldet en lille smule i forbindelse med corona, men ikke mærkbart på CO2-indholdet i atmosfæren.

Varmen skrues op i kolde egne

Siden midten af 1980’erne er temperaturen i de arktiske områder steget dobbelt så meget som på resten af Jorden.

Dette øger risikoen for en selvforstærkende effekt, hvor større og større områder med permafrost smelter, hvilket vil frigive mere og mere af drivhusgassen metan.

Verdenshavene optager omkring 90 procent af den ekstra varme skabt af menneskelig aktivitet.

I 2020 var mindst 80 procent af havene udsat for såkaldte marine hedebølger, der er perioder på mindst fem dage med 10 procent over gennemsnitsvarmen.

Med hele 30 navngivne orkaner i Nordatlanten fik 2020 også det største antal navngivne orkaner nogensinde.

Det er 28. år i træk, at WMO udgiver en tilstandsrapport for klimaet og følgevirkningerne af den globale opvarmning.

Rapporten sammenfatter den nyeste forskning fra en lang række kilder.

- Denne rapport viser, at vi ikke har nogen tid at spilde. Klimaet forandrer sig, og følgerne koster allerede mennesker og planeten alt for dyrt, siger FN's generalsekretær António Guterres.

Han opfordrer kraftigt alle verdens lande til at forpligte sig til en netto nul-udledning af drivhusgasser i 2050.

- Og de er nødt til at handle nu for at beskytte folk mod de katastrofale effekter af klimaforandringer, siger han.