Solens stråler kan blive farligere i fremtiden viser ny forskning
Resultater fra et nyt studie viser, at klimaforandringerne kan resultere i større nedbrydning af ozonlaget.
Foråret er over os, og nu begynder varmen også at følge med. I de kommende dage vil flere danskere søge udendørs for at nyde forårssolens stråler.
Opholder man sig længere tid ude i solen, skal man derfor være særligt opmærksom på at beskytte sig mod Solens skadelige UV-stråler, der kan medføre solskoldninger.
På denne årstid kan UV-indekset nå over 3 ved skyfri forhold, men da mange stadig har sart 'vinterhud', er de mere udsatte.
Derfor er det særligt vigtigt at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om skygge, dækkende tøj og solcreme.
Et nyt studie fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at vi i fremtiden skal være ekstra opmærksom på at beskytte os i forårssolens stråler.
Svaret skal findes i klimaforandringerne, og den indflydelse de har på ozonlaget.
Ozonlaget beskytter os
Omkring 15 til 30 kilometer oppe i atmosfæren, mere præcis i stratosfæren, ligger ozonlaget. I dette lag består 90 procent af gasserne af ozon.
Ozonlaget er en slags solcreme mod farlige UV-stråler og spiller en vigtig rolle i Jordens atmosfære. Laget har nemlig den vigtige egenskab, at det kan opfange de skadelige UV-stråler fra Solen.
Det er dog velkendt, at der kan opstå såkaldte ozonhuller, der kan medføre, at en større mængde stråling kan slippe igennem ozonlaget.
Et ozonhul er et område, hvor ozonlaget er blevet tyndt, som følge af ozonnedbrydende gasser. Typisk er al ozon helt forsvundet i en højde af 12 til 20 kilometer i et ozonhul.
Forskere fra NCKF har netop fremlagt resultater, der sammenkobler et tyndere ozonlag med udledningen af drivhusgasser.
- De seneste 15 års målinger viser, at forholdene for dannelsen af ozonhuller er blevet mere gunstige, fortæller atmosfæreforsker Helge Jønch-Sørensen fra NCKF.
Dermed kan forekomsten af ozonhuller i fremtiden blive mere hyppige.
Drivhusgasser i atmosfæren nedbryder ozonlaget
Når temperaturen er under minus 80 grader i ozonlaget, så begynder nedbrydningen af ozon. Det betyder, at ozonlaget bliver tyndere og at mere UV-stråling trænger igennem.
Om foråret er der særlige gunstige betingelser for nedbrydning af ozon, da foråret både kan være koldt samtidig med, at der er masser af sol. I 2020 var ozonlaget ekstraordinært tyndt, hvor rekordkulde i stratosfæren medførte et ekstra tyndt ozonlag.
- Temperaturforholdene i ozonlaget styres af flere ting. En af de vigtige er, hvor meget energi i form af varmestråling, der når op i ozonlaget nedefra, altså fra jordoverfladen, forklarer Helge Jønch-Sørensen til DMI.
Drivhusgasserne er her en vigtig medspiller for, hvor meget energi, der når op til ozonlaget. Når vi udleder drivhusgasser lægger de sig som en dyne over Jorden og er med til at gøre Jorden varmere.
Ozonlaget derimod ligger over dynen af drivhusgasser. Dermed blokerer drivhusgasserne for energi fra Jorden, og ozonlaget bliver kølet ned.
Forskerne frygter, at hvis udviklingen fortsætter, så vil den forventede heling af ozonlaget udsættes. Dermed vil der være flere episoder med et meget tyndt ozonlag over Danmark i forårsmånederne.
I sidste ende kan det få UV-indekset til at stige i forårs- og sommermånederne, og vi kan dermed nå et UV-indeks svarende til, hvad man ser over det centrale Tyskland.
Forskningen er stadig i sit begyndelsesstadie. Næste skridt bliver, at man nu gerne vil finde ud af om tendensen for de faldende temperaturer i ozonlaget vil fortsætte.