Vejr

Har du også undret dig? Derfor er himlen så blå

Luften er for øjeblikket tør, og det kan du mærke på flere forskellige måder.

I de seneste uger har du måske oplevet, at dit vasketøj tørrer hurtigere end normalt, eller at din kunststoftrøje knitrer mere, end den plejer. Det er der en god forklaring på.

Årsagen er den samme som den, der giver den flotte dybblå himmel.

Siden vejret skiftede fra varmt til koldt ved indgangen til april, er det nemlig kold luft fra nord, der er strømmet ned over Danmark.

Når luften kommer fra det kolde nord, er det som regel ensbetydende med tør luft. Luften udvider sig, når den bliver varmet op på dens vej mod syd, og dermed bliver den endnu mere tør.

Hvis du forestiller dig, at fugten er fanget inde i en ballon, og ballonen udvider sig, vil der være længere mellem de enkelte vandmolekyler inde i ballonen.

Luften mod nord er tør, fordi kold luft kan indeholde mindre fugt end varm luft.

Det ser næsten ud, som om de mange cumulusskyer ligger på en flad gennemsigtig plade. Det er den højde, hvor temperaturen er så lav, at luften udskiller sin fugt.

Den i forvejen meget tørre luft bliver altså endnu tørrere på vej hen over os, og det kan du faktisk mærke i din hverdag.

Med det våde vasketøj vil fugten i tøjet og fugten i luften forsøge at udligne sig. Den proces går hurtigere jo større forskel på tøjets og luftens fugt, der er. Dermed tørrer dit tøj hurtigere.

Statisk elektricitet opstår hele tiden, hvad enten luften er tør eller fugtig. Den er bare meget mere tydelig, når luften er tør som for øjeblikket.

Selvom der ikke er mange skyer på det tidspunkt for øjeblikket, fangede Bettina Anja Pedersen solen dækket, så hun kunne skyde et smukt modlysbillede i Nordsjælland.

Fugtig luft er en bedre leder af elektricitet, og derfor vil en spændingsforskel også nemt kunne udlignes uden at lave knitrende lyde eller måske endda springe som en gnist.

I tør luft skal spændingsforskellen være større, og derfor vil selve stødet også være større, når det kommer.

Det er ikke for ingenting, at skyerne her også kaldes smuktvejrsskyer.

Samtidig giver den tørre luft mere klart sigt.

Derfor vil himlen også fremstå mere blå, og da fugten er relativt begrænset, vil der særligt ved solopgang og solnedgang være færre skyer på himlen.

I løbet af dagen dannes der smuktvejrsskyer i form af de blomkålsformede cumulusskyer, men de forsvinder igen om aftenen.

En lidt over gennemsnittet fotogen solopgang i Ribe.

Skyerne opstår inde over land i løbet af dagen, efterhånden som solen varmer jorden og får luften til at stige til vejrs. Og selvom der ikke er meget fugt i luften, er det alligevel nok til at danne skyerne, når luften kommer op i den rette højde… eller rettere … den rigtige temperatur.

Når luften stiger til vejrs og dermed køles ned, når den ved en bestemt temperatur dens absolutte luftfugtighed, og der dannes skylaget.

På en flot dag med masser af cumulusskyer kan højden, hvor luften når dens absolutte luftfugtighed, ses som den flade bund på skyerne hen over himlen.

Dagen går på hæld, mens de sidste skyer er ved at klappe sammen over Mols

Fordi solop- og nedgang er relativt skyfri og netop nu falder sammen med det tidspunkt, hvor mange mennesker står op, modtager TV 2 Vejret for øjeblikket usædvanligt mange billeder af solen på vej op eller ned over horisonten.

De skyfrie nætter giver flot kig til stjernerne, men prisen betales i lave temperaturer.

Langt de fleste af aprils nætter indtil nu har budt på nattefrost og morgener med rim i græsset.