Vejr

Frugtavlere bekæmper is med is

Ved at sprøjte vand på udsatte planter, kan de nye skud reddes.

Gennem den seneste tid har en isende kulde fra nord spredt sig langt ned i Europa. Som tidligere beskrevet giver det blandt andet problemer for vinbønderne i Frankrig, der forsøger at holde frosten bort med bål mellem stokkene.

Ild er imidlertid ikke den eneste metode til at bekæmpe kulde. Paradoksalt nok kan is faktisk også bruges til at bekæmpe is.

Derfor ses det i flere europæiske lande, at vinbønder og frugtavlere oversprøjter deres planter med vand.

Vandet fryser til is uden på de skrøbelige skud og forhindre selve skuddet i at fryse.

Forklaringen ligger i termodynamikkens love. Når vandet fryser, afgiver det en smule varme. Den varme går ind i skuddet, der derefter ligger beskyttet indkapslet i is.

Det virker ulogisk, men det virker på grund af termodynamikken.

Så længe man bliver ved med at sprøjte vand på isen, bliver den våde is ikke koldere end frysepunktet. Og inde ved skuddet vil temperaturen være lige præcis over.

Hvis man brækker isen af en af grenene, vil man se, at den er våd og dermed ikke frossen. Overrislingen skal fortsætte lige så længe, der er frost.

Æbleavleren Giampiero Menghina satser på, at isen kan redde de skrøbelige blomster her på plantagen 100 kilometer fra Milano.

Stopper man for tidligt, spreder frosten sig ind i skuddet. Hvis frosten kommer under 5 grader, er det også slut. Men ved kortvarig, let frost kan skuddet reddes.

Ud over ild og is bruge også ventilation fra luften.

Sprinklerne skal køre hele natten her på marken nær Chablis.

Kold luft er tungere end varm luft, og derfor er der allerkoldest nede ved jorden. Bare nogle få meter oppe kan der være plusgrader.

En helikopter er ikke bygget som en ventilator, men den fungerer glimrende til formålet. Derfor kan man nu se lavt flyvende helikoptere over marker og plantager.

Ild er et alternativ til is.

Når helikopterne så blæser den kolde luft ud af rækkerne, trækkes der automatisk lidt varmere luft ned fra oven.

Igen er resultatet, at flere skud overlever og siden kan ende som blandt andet årgang 2021 Chablis.