Vejr

Snevejret over Danmark er langt fra forbi

Det kolde vejr, der netop nu går ned over Danmark, har været lang vej undervejs.

Selvom vi er midt i det grønne forår, har der de seneste dage været masser af hvidt i luften, og intet tyder på, at det er det sidste, vi har set til sneen.

Den iskolde luft fra nord kan også onsdag give byger med mere hvidt end vådt. Natten til onsdag og frem til onsdag morgen er der desuden risiko for pletvis glatte veje.

- Lokalt kan bygerne blive ganske kraftige, fortæller Peter Tanev fra TV 2 Vejret.

Solen kan kigge frem i løbet af onsdag, men først på dagen er der også mulighed for lette byger med slud og tøsne. Ud på eftermiddagen stiger risikoen for byger.

Sidst på eftermiddagen og først på aftenen er der risiko for, at bygerne bliver kraftige og giver mere sammenhængende nedbør. Her er det især den centrale del af landet, der kan blive ramt.

Danserinderne på brønden i Helsingør tager sig ikke af vejret anden påskedag.

Langs vestkysten vil det stadig være blæsende, men ellers vil vinden være aftagende. Temperaturen vil starte på 2 til 4 graders varme. Ud på dagen kan den komme op mellem 6 og 8 grader.

- Det er luft, som startede turen sydpå helt oppe ved Nordpolen helt tilbage i midten af sidste uge, der de seneste dage har givet os vintervejr i april. Det er vinterkuldens sidste krampetrækninger, siger Peter Tanev.

Fodboldkampen blev afbrudt anden påskedag i Middelfart.
Den kolde luft, der rammer Danmark nu, begyndte sin færd omkring skærtorsdag.

Den luft, som rammer Danmark nu, begyndte rejsen ned mod Danmark nord for Grønland omkring 1. april.

Det ikke usædvanligt med den slags vejr i april. Faktisk er årets fjerde måned så omskiftelig, at man taler om såkaldt aprilsvejr.

Onsdag morgen ligger temperaturen omkring frysepunktet, og lokalt vil den nogle steder ligger under.
I løbet af onsdag kan bygerne nogle steder blive ganske kraftige.