Kirsebærtræerne er nu begyndt at blomstre rundt omkring i verden
De japanske kirsebærtræer er i fuldt flor i den japanske hovedstad, Tokyo.
Endnu et forårstegn er ved at give sig til kende. I Tokyo er de velkendte kirsebærtræer for alvor sprunget ud og pynter smukt i bybilledet.
Det sker, netop som den japanske regering er begyndt at genåbne landet.
I Japan betragtes kirsebærtræernes blomster som landets nationalblomst, der på japansk kaldes for sakura. De rosa kirsebærblomster er et symbol på en ny begyndelse.
Japan er ikke det eneste sted de karakteristiske træer er begyndt at blomstre. I Storbritanniens hovedstad, London, er træerne også begyndt at springe ud.
Kirsebærtræerne blomstrer på forskellige tidspunkter af foråret afhængig af temperaturen. Jo mildere det er, jo før springer træerne ud.
Over de næste par uger vil blomstringen blive mere udbredt, i takt med at temperaturen stiger. Herhjemme sker blomstringen typisk i starten af april.
Bispebjerg Kirkegård i København er et yndet sted at tage på udflugt, når kirsebærtræerne springer ud. Man skal dog sørge for at holde sig til, da blomstringen kun varer et par uger.