Vejr

Kraftige eftermiddagsbyger er et ægte forårstegn

Solen har nu fået kraft nok til at danne bygeskyer inde over land.

De byger, der ramte Nordjylland tirsdag eftermiddag, er et af de typiske forårstegn i Danmark.

Nemlig eftermiddagsbyger på en solrig dag.

- Gennem vinterhalvåret bliver vi vant til, at byger er noget, der dannes ude over vand, men nu skal vi vænne os til, at de dannes over land, siger meteorolog ved TV 2 Vejret Sebastian Pelt.

I vinterhalvåret er luften varmest ude over havet, mens det forholder sig omvendt i sommerhalvåret. Derfor er det typisk, at vinterbygerne vandrer ind ude fra havet.

Eftermiddagsbygerne skyldes, at solen nu har kraft til at varme jorden tilstrækkeligt op i løbet af dagen.

Opvarmningen får luften til at stige til vejrs og danne de typiske cumulusskyer, der siden kan give os bygevejret.

Cumulusskyer kaldes også smuktvejrsskyer, da de skabes af varme og solskin. Et andet navn er blomkålsskyer på grund af deres typiske form. Cumulusskyerne er flade i bunden og bulede på toppen.

Bygerne kommer netop om eftermiddagen, da skyerne samler fugt fra den opstigende, opvarmede luft i løbet af dagen.

Solen varmer luften op nede ved jorden. Da varm luft er lettere end kold, får opvarmningen luften til at stige til vejrs, hvor den gradvist køles ned igen.

Fordi køligere luft ikke kan indeholde sig megen fugt som varm, får opstigningen og afkølingen fugten til at fortætte til en sky.

Skyer består af små vanddråber, og når dråberne bliver for tunge til, at luftens tryk kan holde dem oppe, er resultatet, at vandet vender tilbage til jorden igen i form af regn.

Når cumulusskyerne først har udviklet sig til det stadie, hvor de afgiver regn, vil de typisk have mistet deres lidt tegneserieskyagtige form og samlet sig i større skyer.

Til sidst kan de udvikle sig til tordenskyen cumulonimbus, der kan strække sig op i ti kilometers højde - typisk med en karakteristisk amboltlignende formation øverst.