Vejr

Sandstorm sendte radioaktivt støv op over Europa

Ifølge forskere er der fundet spor af det radioaktive stof cæsium-137, efter at sand og støv er blæst op over Frankrig fra Sahara.

Da himlen over Frankrig i starten af februar blev farvet orange, var der mere end blot sand og støv fra Sahara i den store støvsky, der blæste op over hele Sydvesteuropa. Det skriver det franske medie Liberté.

Franske forskere har efterfølgende fundet spor af det radioaktive stof cæsium-137 i saharastøvet.

Sandet og støvet fra en sandstorm i Sahara blev 6. februar blæst op over den vestlige del af Middelhavet, og det nåede også Frankrig, hvor himlen blev farvet orange, og sneen i bjergområderne var dækket af det rødlige saharastøv.

Fandt radioaktivt stof i støvet fra Sahara

I Jurabjergene i det østlige Frankrig indsamlede forskere fra organisationen ACRO prøver af støvet. ACRO overvåger radioaktivitet i Vesteuropa.

Efter at have analyseret støvet fandt forskerne det radioaktive stof cæsium-137, som ikke er naturligt forekommende i Sahara.

Cæsium-137 er et såkaldt fissionsprodukt, der dannes i kernekraftsreaktorer eller ved atomprøvesprængninger.

Støv fra Sahara på skipisterne i Andorra 6. februar 2021.

Atomprøvesprængninger i Sahara

Opdagelsen fik de franske forskere til at rette blikket mod den sydlige del af Algeriet, hvor meteorologiske beregninger viste, at støvet stammede fra.

I netop dette område foretog Frankrig i 1960'erne en lang række atomprøvesprængninger.

Nær Reggane i den algeriske del af Saharaørkenen foretog Frankrig i 1960 og 1961 først fire atomprøvesprængninger over jorden. Det efterlod et stort område forurenet med radioaktivitet - primært cæsium-137.

Første franske atomprøvesprængning (Gerboise Bleu) 13. februar 1960 nær Reggane i Algeriet.

Senere blev der foretaget 18 yderligere underjordiske atomprøvesprængninger i Algeriet, inden det franske atomprogram flyttede sine prøvesprængninger til Fransk Polynesien, hvor der frem til 1996 blev gennemført 193 atomprøvesprængninger i Stillehavet på de to atoller Mururoa og Fangataufa.

De franske forskere fra ACRO er derfor overbevist om, at det er rester af de franske atomprøvesprængninger i 1960'erne foretaget i Algeriet, de har påvist i støvet opsamlet i Jurabjergene den 6. februar. Det skriver de på ACRO's hjemmeside.

Meget små mængder cæsium

Det radioaktive stof var blæst med saharastøvet fra den centrale del af Algeriet og op over Frankrig, hvor der blev fundet 0,08 becquerel cæsium per kvadratmeter.

Becquerel er enheden for radioaktivitet.

Støv med radioaktivt indhold blæste 6. februar fra Algeriet til Frankrig.

Ifølge forskerne fra ACRO er så små mængder radioaktivt stof ikke sundhedsskadeligt, men det vil tage mange år, før det ikke længere kan registreres.

Cæsium-137 har en halveringstid på 30 år, og der vil gå cirka 300 år, før det ikke kan måles.

De 0,08 becquerel cæsium per kvadratmeter, som blev målt i saharastøvet i Frankrig, er meget små mængder i forhold til den radioaktive forurening, som atomprøvesprængninger og ulykken ved det russiske atomkraftværk i Tjernobyl har forårsaget.

Nedfald i Danmark

Undersøgelser foretaget i 1999 påviste en radioaktivitet på helt op til to millioner becquerel per kvadratmeter cæsium-137 på det sted i Sahara, hvor den første franske atomprøvesprængning fandt sted i 1960, og som man her 60 år efter har fundet rester af i Frankrig.

I Danmark blev det i 1980'erne anslået, at der var 3000 becquerel per kvadratmeter i overfladejorden, der stammede fra nedfald fra atomprøvesprængninger. Det tal blev forøget med 1000 becquerel efter Tjernobyl-udslippet i 1986.

Til sammenligning anslås det ifølge den svenske myndighed for strålesikkerhed, SSM, at Tjernobyludslippet i Sverige og Finland havde forøget mængden af cæsium-137 med mere end 10.000 becquerel per kvadratmeter.

Det er altså meget små mængder, som forskerne har fundet i de franske bjerge.